"Microsoft Teams løfter det team-baserede samarbejde i Vestas til et helt nyt niveau."

Thomas Okke Frahm, SVP, Global IT, Vestas

Alle nyheder
19. september 2019

Vestas gennemfører succesfuld adoption af Microsoft Teams

Vestas fortsætter succesfuld adoption af Office 365, og udruller denne gang Microsoft Teams som et samlingspunkt for samarbejde og kommunikation for mere end 18.000 medarbejdere.

Efter det succesfulde samarbejde mellem Vestas og ProActive om den globale udrulning af OneDrive for Business, fortsætter vi udrulningen af Microsoft Teams efter samme opskrift.

Vestas ønsker overordnet at forbedre samarbejdet i en stadig mere tempofyldt, kompleks og foranderlig verden. Med Microsoft Teams konsolideres fem værktøjer til et samlet samarbejdsværktøj på tværs af grupper, afdelinger, ad-hoc, samt eksterne parter.

”Tidligere var samarbejde spredt ud over fem forskellige værktøjer. Med Teams er vi på vej til at samle alt hvad vi samarbejder om et sted, i én grænseflade for slutbrugeren.”

Kenneth Kallestrup, Director – User Productivity & Collaboration Global IT, Vestas

 På denne måde får Vestas et simpelt, effektivt og samlet arbejdsområde, så medarbejderne kan arbejde uafhængigt af tid og sted med adgang til både kommunikation (fx chat, møder, audio- og videoopkald) og samarbejde (fx fælles filer, samtidig redigering, opgavestyring) samtidig med, at der er fuldt styr på sikkerhed og governance fra centralt hold.

“Microsoft Teams løfter det team-baseret samarbejde i Vestas til et helt nyt niveau.”

Thomas Okke Frahm, SVP, Global IT, Vestas

Udrulningen har fulgt samme manual for succesfuld Teams enterprise adoption, således at Vestas havde en tilpasset skabelon for den globale udrulning. Den bygger på et grundigt forarbejde ved gennemførelse af pilot-stadier, forretningsplan, løsningsdesign og change management, herunder kommunikations- og aktivitetsplan samt træning af slutbrugerne.

Projektet har opnået meget høj tilfredshed hos slutbrugerne, bl.a. på grund af det øgede fokus på kommunikation og adoption. Dette skyldes ikke mindst den fulde opbakning fra topledelsen og den store manøvrefrihed, som det håndplukkede team af dygtige specialister har fået.

Fra starten har Yammer, ”The Hub”, (Vestas’ globale intranet), townhall-meetings og webcasts via Live Events i Teams været fundamenterne for kommunikationen omkring udrulningen af Microsoft Teams. Dette er kombineret med både virtuelle- og onsite sessioner og en succesfuld global promoveringsturné.

Efter den globale lancering i maj, er der er nu knap 10.000 aktive brugere af Microsoft Teams, mens Skype for Business er under planlagt afvikling.

“It brings a smile to my face every morning to open Microsoft Teams and find neat rows of activities, conversations and files lined up neatly per project and department and ready for me to jump in. I would never have thought it possible, but with Microsoft Teams, the river of e-mails is actually subsiding and both I and my project participants have much more quality time where we get things done!”

siger Jakob Ventzel, Senior Document Management & Collaboration Architect fra Vestas.