09. sep 2019

Trioplast foretager “lift-and-shift” af data warehouse til Azure

Trioplast flytter data warehouse til Microsoft-skyen med bedre performance og store licensbesparelser til følge Teaser.
Trioplast

Da industrivirksomheden Trioplast A/S besluttede at udvide deres business intelligence platform fra at dække en division til at dække de nu 4 divisioner, stod de overfor en udfordring: En udvidelse ville medføre en tredobling i antallet af brugere og dermed markante licensomkostninger. Ydermere ville udvidelsen medføre yderligere belastning på i forvejen belastede kildesystemer.

Lift-and-shift

For at imødekomme udfordringerne med øget licensomkostninger og belastning af kildesystemerne har Trioplast valgt at foretage et ”lift-and-shift” til Azure Data platform. Det har medført, at Trioplast har flyttet deres business intelligence platform over på Azure platformen uden at foretage ændringer i den eksisterende forretningslogik. Således har flytningen til Azure kunne gennemføres både omkostnings- og tidseffektivt.

Store licensbesparelser

Ved at foretage et lift-and-shift fra et on-premise data warehouse til et Azure data warehouse med Azure Analysis Services har Trioplast opnået markante licensbesparelser. Som det fremgår i priseksemplet fra Trioplast nedenfor, er omkostningerne på on-premise data warehouse nemlig styret af brugere, hvorimod Azure Data Platform er uafhængig af antal brugere og afgøres af den mængde data, man lagrer og konsumerer i Azure.

Review af en virksomheds eksisterende BI-platform kan være med til at afdække og påvise forretningsmuligheder, der kan medføre store licensbesparelser for større virksomheder i samme situation som Trioplast.

I det ovenstående priseksempel opnås en licensbesparelse ved Azure Data Platform allerede ved 210 brugere, mens der ved Trioplasts cirka 400 brugere kan opnås en licensbesparelse på cirka 114.000 DDK.

Review af en virksomheds eksisterende BI-platform kan være med til at afdække og påvise forretningsmuligheder, der kan medføre store licensbesparelser for større virksomheder i samme situation som Trioplast.

Azure Data Platform aflaster kildesystemer og sikrer bedre performance

I Trioplasts on-premise data warehouse blev en stor del af ETL-opgaverne varetaget i kildesystemerne, hvilket medførte en væsentlig belastning. En belastning, der ville blive større i forbindelse med udvidelsen fra en til fire divisioner. Efter overgangen til Azure Data Platform bliver alle ETL-opgaver nu varetaget af Data Factory, hvorfor denne belastning af kildesystemerne er reduceret.

Ved at migrere sine fysiske on-prem servere til Azure opnår Trioplast nu skalerbarhed og den fornødne agilitet, hvor man nemt kan tilføje- og udrulle servere efter behov. Samtidigt er det med til at sikre, at Trioplast kan overholde egne sikkerhedsregler i og med, at Microsoft garanterer, at Azure lever op til den gældende lovgivning og data lagres fysisk i EU på servere i Irland eller Holland.
Derudover sikrer brugen af Azure SQL og Azure Analysis Service en løsning med en høj performance, der nemt kan skaleres, hvis Trioplast i fremtiden skal udvide deres business intelligence platform.

Kontakt

Troels Westh
Troels
Westh
Sales Executive
+45 31 42 01 33
tw@proactive.dk
Martin Sams
Martin
Norrbom Sams
Partner
+45 41 72 33 34
martins@proactive.dk
Data & AI
Cloud, Infrastructure & Security