Struktureret dataopsamling og analyse giver velfungerende airconditions og mindre miljøbelastning

Via sensorer på mobile airconditionanlæg i busser og toge kan Christonik nu identificere potentielle driftsproblemer meget tidligt, samt mindske energiforbruget i anlæggene med op til 20%

Christonik er specialister inden for service af airconditionanlæg. De leverer blandt andet service af anlæg i lastbiler, busser og toge og de udbyder også kurser inden for service og vedligehold af airconditionanlæg på større erhvervskøretøjer.

Innovation mindsker store miljømæssige konsekvenser

Gennem deres arbejde har Christonik kunnet konstatere, at nogle anlæg ikke har fungeret et stykke tid inden de kom ind til service. Én ulempe er den manglende komfort for passagerer og medarbejdere, men via egne og andres undersøgelser kom Christonik frem til at defekte airconditionanlæg på busser, kan bruge op imod 3 liter ekstra diesel brændstof pr. dag. Det har altså store energiomkostninger. I nogle tilfælde, hvor airconditionanlæggene lækkede kølemiddel, har det også meget store miljømæssige konsekvenser.

En ting er at få udbedret fejlene, men hvordan kunne man fange problemerne i opløbet?

Via et innovationsforløb gennem Force Technology fandt Christonik frem til, hvordan en brugbar dataopsamlingsløsning med sensorer monteret på airconditionanlæggene kunne laves, så eventuelle problemer kunne opfanges før de udviklede sig. På den vis kan køretøjer serviceres ud fra behov og ikke ud fra et fast tidsinterval.

Datavisualisering identificerer driftsproblemer

Fellowmind har hjulpet Christonik med at samle data fra alle aircondition-sensorerne i en Microsoft Azure cloud løsning. Via datavisualisering har Christonik rige muligheder for at analysere data på kryds og tværs.
Medarbejderne i Christonik kan bruge de visuelle værktøjer i kombination med eventbaserede notifikationer. På den måde kan medarbejderen hurtigt og visuelt analysere data omkring det tidspunkt, hvor der blev sendt en notifikation, for at finde ud af, hvad der førte til hændelsen.

Medarbejderne hos Christonik har nu langt bedre mulighed for at reagere øjeblikkeligt hvis data fra airconditionanlæggene indikerer driftsproblemer.

Moderne teknologi mindsker klimaaftrykket

Christonik er glade for de nye muligheder de har fået for at levere forebyggende service til kunderne og fange problemerne før de udvikler sig. Alene i de første tre måneder siden opstart med den nye løsning, har Christonik påpeget driftsproblemer på ti anlæg, som er blevet serviceret inden for få dage, hvor der tidligere kunne gå op til tre måneder før problemerne blev opdaget og udbedret. Christoniks kunder er også glade for den nye servicetilgang, der sparer dem, deres passagerer og miljøet for en masse gener og omkostninger.

Direktør i Christonik, Christian Ingvardsen, fortæller:

Det er fantastisk at se de muligheder vi har fået ved at bringe sensorer og cloud teknologi ind i vores forretning. Medarbejderne bliver dygtigere til at spotte mønstre på tværs af kunder og kunderne er glade for vores proaktive servicetilgang. Det er også fantastisk, at vi med den nye tilgang kan hjælpe med til at mindske klimaaftrykket væsentligt. Vi er allerede på vej med nye projekter, hvor vi vil løfte teknologi og cloud computing til at styrke vores forretning.

Kontakt

Mikkel Aude
Executive Director, Denmark
+45 27 22 33 67
mikkel.aude@fellowmind.dk