Alle nyheder
8. december 2017

SANOVO TECHNOLOGY GROUP styrker global vækst med Dynamics 365

SANOVO TECHNOLOGY GROUP får ny produktivitet i kunderådgivning og salg med optimeret understøttelse af kundernes anskaffelsesforløb.

SANOVO TECHNOLOGY GROUP med hovedsæde i Odense og filialer i Europa, USA, Central- og Sydamerika og Asien, er en ledende virksomhed inden for processeringsudstyr til håndtering af æg. Eller som virksomheden enkelt formulerer det i deres mission statement: ”Turning eggs into valuable business”.

Den geografisk spredte organisation, der opererer med et netværk af salgsorganisationer og dedikerede agenter over hele verden, har selvsagt et naturligt behov for at skabe et kontinuerligt overblik over salget og gennemsigtighed i fremdrift i de enkelte kundeengagementer på tværs af lande og kontinenter.

Derfor har SANOVO TECHNOLOGY GROUP for nyligt fået implementeret en ny Dynamics 365 løsning, der giver virksomhedens salgs- og serviceorganisationer et real-time fakta-overblik over den globale og regionale salgspipeline og kundedatabase og en forbedret praktisk indsigt i de enkelte salgsforløb, herunder optimeret understøttelse af kundens anskaffelsesforløb.  

For at skabe størst mulig gennemsigtighed og overblik er Dynamics 365 løsningen integreret med virksomhedens Navision økonomisystem og specialudviklede tilbudssystem.