24. jan 2020

ProActive vinder to priser til Microsoft Partner Awards 2020

Igen i år løb ProActive med to Microsoft Partner Awards til den årlige prisuddelingsfest.
Microsoft Partner Awards 2020

I aftes fejrede Microsoft deres bedste partnere ved den årligt tilbagevendende prisuddelingsfest Microsoft Partner Awards. Igen i år var ProActive blevet nomineret til at modtage priser i fire forskellige kategorier, så spændingen var på sit bristepunkt, da den endelig blev udløst i Microsofts domicil i Lyngby torsdag aften.

ProActive endte med at høste to af de i alt 13 priser, som blev uddelt:

Microsoft Partner Awards 2020

Microsoft begrunder priserne på følgende vis:

”ProActive er kåret som årets danske ’Digital Transformation – Empowering Employees’ partner 2020. De har gjort sig særligt bemærket med deres implementering af en cloud-baseret platform, der effektiviserer samarbejdet på tværs af både medarbejdere og partnere i en stor global koncern. Projektet har opnået meget høj tilfredshed hos slutbrugerne drevet af et stort fokus på kommunikation og adoption.
Microsoft Danmark er stolte af at samarbejde med en partner som ProActive, der formår at holde et skarpt fokus på brugeradoption og -involvering, som netop er så nødvendigt for succesen af ethvert forandringsprojekt.”

”ProActive er kåret som årets danske ’Digital Transformation – Optimizing Operations’ partner 2020, fordi de ved hjælp af ny intelligent teknologi har hjulpet en kommune med at optimere deres driftsindsats og omkostninger. ProActive har udmærket sig ved implementere en SmartCity løsning baseret på IoT og kunstig intelligens, hvilket er et løsningsområde, der rummer stort potentiale i næste bølge af digitaliseringen af den offentlige sektor til gavn for både borgerne og miljøet. I Microsoft Danmark håber vi på at se mange flere af disse cases næste år.”

Digital Transformation i højsædet

”Siden 2017 har det været vores erklærede vision at drive digital transformation for vores kunder. Derfor er vi også utroligt glade og stolte over at modtage netop disse to priser, som er en kæmpe anerkendelse fra Microsofts side af, at vi er lykkedes med denne vision. Det er vi meget taknemmelige for og vi glæder os til at fortsætte arbejdet med drive transformation, adoption og performance for ambitiøse kunder”, siger Mikkel Aude, Partner.

TAK!

Vi vil gerne sige tak til Microsoft for anerkendelsen og ikke mindst til alle vores kunder, som har betroet os tilliden som deres strategiske rådgiver og samarbejdspartner til at drive transformation, adoption og performance med Microsoft teknologi.