Alle nyheder
16. august 2019

ProActive vinder SKI rammeaftaler 02.18 og 02.19

ProActive udvalgt som leverandør på de to nyeste SKI aftaler 02.18 og 02.19

I forbindelse med Statens og Kommunernes Indkøbscentrals genudbud af rammeaftalerne SKI 02.18 og SKI 02.19 er ProActive igen blevet udvalgt som leverandør på begge aftaler. Det betyder, at offentlige kunder har mulighed for at købe vores ydelser direkte eller ved miniudbud.

ProActive er i forvejen på SKI 02.17 og kan således tilbyde offentlige organisationer følgende mulighed for at købe ydelser uden at skulle igennem offentlige udbud:

  • SKI 02.17 – køb af konsulentydelser på timebasis indenfor alle ydelsesområder
  • SKI 02.18 – køb af it-løsninger i samlede pakker med standard software, konsulentydelser, drift og vedligehold
  • SKI 02.19 – køb cloud løsninger

    På ProActives aftaler er det udover konsulentydelser blandt andet muligt at købe standardløsninger indenfor intranet, ESDH, CRM, telefoni, sikkerhed og backup.

    Partner Gorm Priem udtaler: ”ProActive har de sidste 3 år haft en enestående stor vækst indenfor den offentlige sektor, hvor vi er leverandør til en lang række kommuner såvel som ministerier og statslige styrelser. At ProActive nu er på alle 3 relevante SKI aftaler understreger vores styrke og vækst, og det vil blive brugt aktivt til at sikre, at endnu flere offentlige kunder kan få glæde af en leverandør med fokus på at hjælpe dem med den digitale transformation.”