02. jun 2021

ProActive vinder plads på ny SKI-aftale

ProActive er blandt vinderne, som SKI netop har udpeget og tildelt plads på den nye SKI-aftale 02.15 Rådgivning.
ProActive - SKI 02.15

SKI (Statens- og Kommunernes Indkøbsservice) har netop udpeget vinderne af den nye 02.15 It-rågivning-aftale. Ud af de 25 konsulentvirksomheder, der ansøgte om prækvalifikation, gik 18 videre i konkurrencen om at blive blandt de 12, der nu har fået plads som leverandør på aftalen. ProActive er blandt de 12 vindere.

På denne aftale, der løber op i godt to milliarder kroner over de næste fire år, kan det offentlige købe rådgivere på timebasis til større it-projekter.

“Når vi konkurrenceudsætter en aftale, er målet at finde frem til de mest konkurrencedygtige leverandører i markedet. Resultatet her viser, at tre ud af fire af de vindende leverandører er gengangere fra den gamle aftale, mens den sidste fjerdedel er nye. Leverandørfeltet er en god blanding af både små og store leverandører, hvor cirka halvdelen er SMV’er,” siger Christian Lunding, udbudsdirektør i SKI, i en meddelelse.

”Vi er enormt glade og stolte af også at have vundet plads på denne SKI-aftale, som fuldstændig passer til den type rådgivningsydelser, som vi i længe har kunnet tilbyde vores offentlige kunder. Samtidig gør det det meget nemmere for vores offentlige kunder at tage imod vores rådgivning”, udtaler Gorm Priem, Partner i ProActive.

Læs mere om vores rådgivningsydelser

Kontakt

Gorm
Gorm
Priem
Partner
+45 27 22 33 22
gorm@proactive.dk