Alle nyheder
19. september 2018

ProActive er Guld partner på Europas største IoT konference

ProActive er med som guldpartner og sponsor, når IoT Week 2019 slår dørene op for Europas største konference om Internet of Things.

I juni 2019 slår IT-forum og en række samarbejdspartnere dørene op for IoT Week – Europas største IoT-konference, som kommer til Aarhus den 17. – 19. juni 2019.

Som én af de få Microsoft partnere, som dækker hele cloud økosystemet fra Internet of Things (IoT), kunstig intelligens (AI), Big data til Machine Learning baseret på Microsoft Azure, deltager ProActive på IoT Week 2019 i Aarhus, Danmark, som officiel partner og sponsor.

"Det er en kraftpræstation fra Karsten Dehler og hele teamet fra IT-forum sammen med øvrige lokale partnere, at det er lykkedes at bringe et så stort IoT-event til Aarhus, der profilerer Danmark som et førende land inden for IoT”, siger Kim Gregersen fra ProActive.

“Jeg tror vi har en højere modenhed i Danmark og danske virksomheder er blandt pionerer indenfor udforskning af mulighederne med IoT”.

- Kim Gregersen, ProActive A/S

"Denne konference giver ProActive en optimal platform for at præsentere reelle IoT cases for et bredere publikum af både tekniske specialister, men også forretningsmæssige beslutningstagere.

Således afslutter en meget spændt Kim Gregersen: ”Selvfølgelig skal vi være med til dette sammen med IT-forum og vores partner Microsoft samt kunder som Grundfos og Kamstrup, og vi forventer helt sikkert også at kunne skabe nye alliancer”.

IoT Week 2019 ventes at trække 1.500 gæster til Aarhus og er samtidig værdifuld, fordi den sætter Danmark og Aarhus i øverste liga inden for IoT-og Smart City-området.

Kom med, når IoT Week 2019 rammer Aarhus 17.-21. juni og oplev en lang række inspirerende talere og tekniske eksperter, som er klar til at ruste dig og din virksomhed til IoT-bølgen.

Følg med på #IoTWeek2019 og iotweek.org

Vil du høre nærmere detaljer omkring IoT Week 2019, er du velkommen til at kontakte Kommerciel Direktør, Karsten Dehler på kd@itforum.dk eller på tlf. 2280 7755.