Alle nyheder
17. april 2018

ProActive vinder innovationspris for workflowløsning til Sundhedsdatastyrelsen

ProActive vinder 2018 Nintex Solution Innovation Award for en workflow automation løsning til Sundhedsdatastyrelsen.

Sundhedsdatastyrelsen (og en lang række underliggende styrelser og organer, herunder Lægemiddelstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Instituttet for patientsikkerhed, Etisk Råd m.fl.) har i løbet af 2017 migreret og digitaliseret en række forretningsprocesser inden for både HR og IT.

Det gælder f.eks. processer for onboarding af nye medarbejdere, som kan bestå af en række standardprocedurer så som oprettelser af brugere, bestilling af velkomstpakke, oprettelse af adgang til forskellige systemer, registrering af udleveret IT-udstyr, tilmelding til introforløb osv. Alt sammen standardprocedurer som kan effektiviseres og automatiseres med digitale workflows.

Effektiviseret onboarding-proces

Processerne er effektiviseret i forhold til de risici, der typisk forekommer i en tung forretningsproces som eksempelvis onboarding; en proces der går på tværs af afdelinger HR til IT, og skal igennem flere forskellige forretningsenheder. Her er processen gjort langt mere driftssikker, således at den ikke pludselig stopper, hvis et led i processen ikke agerer i tide eller på korrekt vis. 

Vinderløsning

ProActive har i tæt samarbejde med Sundhedsdatastyrelsen stået for at kortlægge forretningsgangene og digitalisere processerne ved hjælp af Nintex Workflow og Nintex Forms i Office 365.

For nyligt udnævnte Nintex løsningen som en af årets mest innovative process automation løsninger ved at tildele prisen 2018 Nintex Solution Innovation Award.