Alle nyheder
20. december 2017

MHI Vestas Offshore Wind optimerer projektstyring med Project Online

MHI Vestas Offshore Wind forfølger deres mission om at udnytte vindenergi som en bæredygtig energiressource gennem projekteffektivisering.

MHI Vestas Offshore Wind mission er at udvikle vindenergi som en økonomisk rentabel og bæredygtig energiressource til gavn for de kommende generationer. Det vil de gøre ved at nedbringe omkostningerne ved energi gennem bæredygtig vindmølleteknologi, projektledelse, offshore erfaring og kraftfulde partnerskaber.

MHI Vestas Offshore Winds project management organisationer (PMOs) er supportfunktioner, der har til formål at understøtte projekterne til at køre så gnidningsfrit som muligt fra start til slut. Dette ved at yde hjælp, vejledning og sparring, definere styringsstrukturer og regler og ved at tilbyde brugervenlige værktøjer og projektskabeloner.

ProActive har i tæt samarbejde med de to PMO'er leveret en række løsninger til støtte for de specifikke behov i de forskellige afdelinger i den komplekse organisation.

"ProActive har været super professionelle og har ikke alene leveret systemindsigt, men også gode råd til, hvordan vi optimerer vores processer og har været meget effektive og serviceorienterede", siger Stig Jæger Kronvold.

Effektiv udnyttelse af teknologi til effektiv projektstyring

Så hvordan understøtter projektorganisationerne en kompleks organisation med alle specifikke behov for projektledelse?

MHI Vestas Offshore Winds IT & Technology har valgt at satse på at udnytte den nyeste tilgængelige teknologi; Microsoft Project Online i Office 365.

"Med Project Online var vi i stand til at etablere en første iteration og få en fornemmelse med løsningen og mulighederne inden for få uger", siger Senior Projektleder Stig Jæger Kronvold.