"Med IntraActive har vi fået en moderne og fremtidssikret intranetløsning baseret på et standardprodukt. Intranettet er vores brugeres indgang til den moderne digitale arbejdsplads baseret på de muligheder, der er med Office 365. Implementeringsprocessen er foregået i et godt samarbejde med ProActive."

Bo Steen Nyegaard, Director, Head of IT, Maersk Broker

Alle nyheder
4. september 2019

Maersk Broker lancerer nyt moderne intranet

Maersk Broker er gået i luften med et nyt moderne intranet baseret på IntraActive og Modern SharePoint.

Maersk Broker har netop lanceret et nyt moderne intranet for virksomhedens medarbejdere, der er spredt over hele verden. Lanceringen af det nye intranet er led i en moderniseringen af Maersk Brokers IT-platform og overgang til cloudbaserede (Office 365) produktivitetsværktøjer. Derfor er det nye intranet blevet etableret på den nyeste version af IntraActive (SaaS) og Modern SharePoint.

Det nye intranet skal fungere som en fælles kommunikations- og samarbejdsplatform for hele den globale organisation, og løsningen omfatter bl.a. også IntraActive Infoskærme, der er opsat og anvendes i mødelokaler, receptioner og kantiner verden over. Derudover giver løsningen adgang til altid opdaterede corporate guidelines og instruktioner.

Behov for mobilt intranet

Maersk Broker er en global skibsmæglervirksomhed etableret i 1914, markedsledende indenfor køb & salg af skibe, nybygning og befragtning med mere end 260 medarbejdere fordelt på kontorer i 15 lande. Medarbejdere rejser meget og har således behov for at kunne tilgå og bruge intranettet med mobile enheder. Derfor gør den nye intranetløsning brug af IntraActive Mobile App, som tilbyder en version af intranettet, der er optimeret til brug på smartphones og tablets.

”Med IntraActive har vi fået en moderne og fremtidssikret intranetløsning baseret på et standardprodukt. Intranettet er vores brugeres indgang til den moderne digitale arbejdsplads baseret på de muligheder, der er med Office 365. Implementeringsprocessen er foregået i et godt samarbejde med ProActive,” siger Bo Steen Nyegaard, Director, Head of IT, Maersk Broker.