Alle nyheder
7. oktober 2019

ISS Sverige satser på datadrevet adoption

Millioner af årlige data hjælper ISS Sverige med effektiv og målrettet implementering af Office 365.

Da ISS Sverige stod overfor at skulle implementere Office 365 i en organisation med mere end 2.000 medarbejdere, havde de brug for at kunne følge implementeringsprocessen og måle effekten af deres adoption aktiviteter. Derfor udviklede ProActive en rapporteringsløsning, der indsamler Office 365 forbrugsdata og kombinerer dette med data fra ISS’ adoption-aktiviteter. En løsning der indsamler og håndterer millioner af Office 365 forbrugsdata om året og forvandler dem til brugervenlige Power BI rapporter. Dette giver ISS Sverige mulighed for at følge den overordnede udvikling i implementeringen af Office 365 og anvende en datadrevet adoption-strategi.

Datadrevet adoption er målrettet og effektiv adoption

Ved at anvende Office 365 forbrugsdata kan ISS Sverige identificere brugere, grupper eller afdelinger, der endnu ikke har taget de nye værktøjer til sig. Dermed kan ISS målrette deres adoption-indsatser der hvor, der er størst brug for dem og undgå at forstyrre brugere unødvendigt. Ved at anvende data fra deres adoption indsatser kan ISS Sverige ydermere effektmåle virkningen af deres adoption-indsatser og dermed fokusere på de indsatser, der har størst virkning. Således har rapporteringsløsningen gjort det muligt for ISS at anvende en målrettet og effektiv datadrevet adoption-strategi.

Et stærkt it-governance værktøj

Udover at kunne understøtte implementering af Office 365 kan den nye rapporteringsløsning være med til at skabe kontinuerlig værdi som et it-governance værktøj. Løsningen gør det muligt for ISS at identificere potentielle it-governance udfordringer og man kan nemt identificere brugere, der måske ikke benytter eller har behov for en Office 365 licens. Dermed kan ISS nye rapporteringsløsning også være med til at sikre, at antallet af licenser passer med det faktiske behov.

Avanceret brug af Azure og Microsoft Management API

For at tilgå ISS’ Office 365 forbrugsdata anvender ProActive ”Microsoft Office 365 Management API” - et API, der giver adgang til omfattende forbrugsdata om f.eks. Exchange, SharePoint, Teams, OneDrive og Azure AD. Hos ISS Sverige bliver dette til mange millioner rækker af data om året. For at kunne håndtere dette på effektiv vis anvendes forskellige Azure Services kombineret med Power BI til præsentation af data. Dette sikrer, at løsningen nemt kan vedligeholdes, videreudvikles og udvides til yderligere forretningsscenarier.

”Det er klart at så stor en implementering, som vi har været igennem, er udfordrende. Her har rapporteringsløsningen været en stor hjælp. Vi har kunnet målrette vores indsats til den enkelte bruger og samtidig kunnet få et overblik over hele implementeringsprocessen”, udtaler Christine Poulsen, Business Solution & Project Manager, ISS Facility Services AB.