Alle nyheder
11. december 2018

Ishøj Kommune understøtter projekt- og porteføljestyring med Project Online

Ishøj Kommune har fået ny projektmodel og bedre overblik over projektporteføljen med Project Online.

Ishøj Kommune har for nyligt fået implementeret Project Online for at give medarbejderne et mere professionelt og dynamisk værktøj til at styre projekter, så det bliver nemmere at holde styr på ressourcer, budgetter og tidsrammer. Det har samtidigt givet kommunens ledelse et langt bedre overblik over den lange portefølje af nye, igangværende og afsluttede projekter i kommunen.

Projektmodel i Word-dokument

Ishøj Kommune har længe haft behov for et mere dynamisk værktøj til at forbedre styring af kommunens projekter og til at skabe bedre overblik over hele projektporteføljen.

Hidtil har projektstyringen været meget decentral, og den har derfor været udført meget forskelligt. Der var derfor behov for et værktøj, som kunne sikre et bedre og mere effektivt samarbejde på tværs af organisationen omkring projekter, så ressourcerne udnyttes bedst muligt.

Der har samtidig også været behov for udviklingen af en fælles metode til projektstyring, så alle gør det på en mere ensartet og konsistent måde.

Skifte til Office 365

På nogenlunde samme tidspunkt stod kommunen samtidig overfor et skifte til Office 365 som organisationens fremtidige IT-platform. Derfor var det naturligvis oplagt at se på, om der var services i Office 365 suiten som evt. ville kunne understøtte behovet for et nyt dynamisk projektstyringsværktøj.

Det lå lige for, at Project Online, som er en blandt de mange apps i Office 365, kunne være det værktøj, man netop stod og manglede. Efter en behovsafklaring med ProActive stod det klart, at Project Online ville være et ideelt værktøj.

Ny projektmodel

Derefter gik arbejdet i gang med først at få defineret en ny generisk projektmodel, som ville give mening for alle kommunens centerområders måder at drive projekter på. Resultatet blev til en fuld projektmodel til større projekter og en ”light” model med tidsplan til små projekter/opgaver.

Dernæst blev Project Online tilpasset efter den nye projektmodel.

Efter en 30 dages testperiode var løsningen klar til at blive endeligt implementeret og rullet ud til resten af organisationen.

Projektcenter - Ishøj Kommune