Alle nyheder
4. december 2019

Grundfos udnytter Power Platformen til Modularisering

Grundfos udnytter Microsoft Power Platform til lynhurtigt at udvikle og aktivere forretningskritiske applikationer.

Hos Grundfos fortsætter den digitale transformation og er allerede langt med at udnytte standardværktøjerne i Microsoft Power Platform til at bringe forskellige forretningskritiske applikationer hurtigt i spil og slippe for store komplekse udviklingsprojekter.

Det seneste projekt har drejet sig om at gøre produktion og produktudvikling mere digital og fleksibel igennem standardisering og simplificering, så Grundfos kan sikre højere effektivitet og kvalitet i produktionen og reducere af produktionsomkostninger.

Grundfos er verdens førende leverandør af pumpeløsninger, en trendsætter inden for vandteknologi og bidragsyder til de af FN's verdensmål, der handler om klimaforandringer og adgang til rent drikkevand. Grundfos producerer mere end 17 mio. pumper årligt og er repræsenteret i mere end 60 lande med 14 produktionsfaciliteter og 4 R&D centre.

Modularsering skaber grundlag for digitalisering

Ingeniørerne i Bjerringbro med Chief Engineer Bjørn Langeland i spidsen er også langt med modularisering af produktion og produktudvikling. Modularisering betyder, at virksomheden bruger samme delkomponenter til flere produkttyper eller bygger sin produktion op efter et bestemt byggeklodsprincip. Det gør det nemmere at omstille produktionen til nye behov og skaber mere effektive processer hele vejen igennem værdikæden. Ved at tænke i moduler skaber man en
ensartethed og enkelthed i udviklingen af produkter, fordi man genbruger komponenter og
designprincipper.

Standardisering med samlet tilgang

Grundfos havde tidligere tre forskellige systemer kørende til at vedligeholde og administrere deres mange komponenter og moduler forankret i forskellige organisatoriske enheder:

  • Product & Manufacturing modules
  • Hardware Building Blocks
  • Mechanical Platform Designs

Der var et stort ønske om at strømline processerne og få ét samlet system til modulerne, og derved gøre det lettere for deres mange udviklere og ingeniører at fremsøge relevant information, når der skal produktudvikles, afvikles projekter eller opsættes en ny produktionslinje et sted i verden.

Microsoft Power Platformen

Ved at udnytte standardværktøjerne fra Microsoft Power Platformen undgik man et større udviklingsprojekt med et langt projektforløb. Den nye løsning med navnet ”Design Library” er baseret på Canvas Apps i PowerApps og Power Automate med SharePoint bagved, hvilket giver en række gevinster:

• Forbedret brugeroplevelse
• Samlingshub til tværgående organisatorisk samarbejde med styrede roller og proces
• Aftalt og dokumenteret designgrundlag gemmes og gøres let tilgængeligt.
• Ensrettet sprog og term set

Design Library er opdelt i moduler og relaterede dokumenter, som indgår i dokumentationen for modulerne; det kan være tegninger, diagrammer, tekniske specifikationer m.v.

Design Library løsningen indeholder følgende funktionalitet:

  • Velkomstside hvor man blandt andet kan vælge, om man ønsker at søge på produkt eller produktionsspecifik information, links til video guides og retningslinjer for brug
  • Detaljeret søgning baseret på term sets såsom gruppe, domæne, system niveau m.v.
  • Onepager – Overbliksbillede som viser alt relevant information for det udsøgte modul, billede, karakteristika, status, ejere, modningsgrad, version samt relaterede dokumenter
  • Relationer – Her kan man få et overblik over, hvordan de enkelte moduler er relaterede, og hvilke processer og produkter de indgår i
  • Dokumentsøgning – Her kan man søge bredt i alle dokumenter

Demokratisering af forretningsapplikationer

Ved at benytte en såkaldt Low Code udviklingstilgang med Microsoft Power Platformen, erstattes langsommelig egen-udvikling af hurtigt-til-marked konfiguration af ny generation brugervenlige standard forretningsapplikationer.

Med et kort indledende afklaringsforløb, og en Minimum Viable Product (MVP) tilgang, er det lykkedes at omfavne et komplet re-design og præsentere en samlet løsning til glæde for slutbrugerne globalt i organisationen på tre måneder.

”Samarbejdet med ProActive har fungeret perfekt. Kombinationen af vores forretningsmæssige behov og ProActives tekniske forståelse for SharePoint og PowerApps har virkeligt skabt et brugbart og lettilgængeligt system. Den konstruktive og fleksible tilgang igennem projektet har desuden været en nødvendighed i et projekt, hvor 3 systemer fra 3 organisationer og endnu flere fagdiscipliner samles i ét system.”

Bjørn Langeland, Chief Engineer, Advanced Manufacturing Engineering
Grundfos Holding A/S

Center of Exellence for Power Platform

ProActives Power Platform Center of Exellence oplever en stor interesse for at bygge standard Low-Code forretningskritiske applikationer. Kontakt os for at høre mere om de efterhånden mange forskellige løsninger, og hvordan vi eventuel kan hjælpe jer videre.

Microsoft Power Platformen anerkendes som førende leder indenfor Gartners 2019 Magic Quadrant for Enterprise Low Code Application Platform.