Alle nyheder
4. marts 2019

Egmont kombinerer IntraActive og Workplace by Facebook til en fælles digital arbejdsplads

Egmont tager IntraActive for Office365 og Workplace by Facebook i brug i en nytænkende kommunikationsløsning.

Egmont har for nylig lanceret en ny intern informationsportal - Insight 365 - som supplement til deres sociale intranet, Workplace by Facebook, hvor alle medarbejdere kan dele nyheder, indhold og viden nemt og hurtigt, som vi kender det fra Facebook.

Insight 365 er baseret på IntraActive for Office 365 og er en portal til statisk information, såsom Policies, Brand Guide, Corporate Agreements mm. Indholdet administreres primært fra centralt hold iEgmont-koncernen, men der er også lokalt indhold til forskellige målgrupper.

IntraActive fungerer som den centrale indgang til intern kommunikation og videndeling og til al den interne information, som man har brug for som medarbejder i Egmont koncernen. Ligeledes giver IntraActive også medarbejderne en central adgang til alle de forskellige værktøjer og systemer, som den enkelte medarbejder bruger dagligt.

Målretning en central feature

Med Egmonts mange selskaber er målretning en central feature for at gøre Intranettet relevant for brugeren. Med IntraActives modul til målretning af navigation og værktøjer har Egmont fået en intranetløsning, der sikrer en effektiv digital arbejdsplads for medarbejderne.

Egmont - Insight 365

Om Egmont

Egmont er en førende mediekoncern i Norden, der skaber stærkt indhold og digitale services inden for film, tv, gaming, e-commerce, e-sport, digital marketing, undervisning, streaming, magasiner og bøger. Egmont står bag virksomheder som Nordisk Film, TV 2 i Norge, Lindhardt og Ringhof og Egmont Publishing. Vores mission er We bring stories to life. Egmont er en fond. Hele overskuddet går til udvikling af vores medier og til at hjælpe børn og filmtalenter.