Alle nyheder
14. november 2017

ProActive laver chatbot til kommunalvalget

ProActive har udviklet chatbotten Solvej, som man kan spørge til råds på stem.dk i forbindelse med det kommende kommunal- og regionsvalg.

”TÆNK DIG OM, FØR DU IKKE STEMMER”

Sådan lyder det overordnede budskab fra Økonomi- og indenrigsministeriet, KL og Danske Regioner på kampagnesitet STEM.DK, som er blevet lanceret for at styrke valgdeltagelsen i forbindelse med det forestående kommunal- og regionsvalg den 21. november.

Her kan man få svar på alle de spørgsmål, man måtte have om valget. Det kan man enten gøre ved på traditionel vis at navigere sig frem til den information man søger, eller man kan gøre som flere og flere navnlig unge mennesker gør, nemlig spørge chatbotten Solvej, som ProActive har udviklet i samarbejde med Microsoft.

Chatbotten Solvej er bygget op ved hjælp af de nyeste Microsoft Cloud Services. Botten er hostet i Azure Bot Service og selve spørgsmål/svar intelligensen er bygget op via Microsoft QnA Maker.

Solvej lærer ny viden og forstår fremmedsprog

I de tilfælde hvor Solvej kommer til kort og ikke kan svare på et spørgsmål, er der også taget højde for det. Solvej er nemlig forbundet med en database, således at spørgsmål hun ikke kan svare på bliver revideret af en menneskelig supportfunktion, som så lærer Solvej at besvare de nye spørgsmål, hun ikke kunne besvare.

Solvej er gjort af mange forskellige engelsksprogede services i Microsoft Azure. Derfor har ProActive lært Solvej at forstå og tale dansk ved at anvende Microsoft Language Service.

Solvej er et rigtig godt eksempel på, hvordan chatbots kan anvendes til at understøtte forretningsprocesser, og vi ser en flere af vores kunder begynde at efterspørge netop denne type service til at understøtte kunde- eller borgerservice eller medarbejdersupport.