Alle nyheder
8. april 2019

Alliance+ skaber overblik med Business Intelligence løsning

Alliance+ ser Business Intelligence som en afgørende faktor for at skabe overblik i en vækstende forretning.

I 2017 lancerede Alliance+ en ny 5-årig vækstplan med fokus på organisk vækst i forretningen, fokus på bundlinjen og medarbejderpleje og i høj grad en standardisering og modernisering af deres IT-platform, herunder Business Intelligence Intelligence til at understøtte væksten.

Som et led i moderniseringen af IT-platformen blev Business Intelligence skrevet ind som et centralt element i den ambitiøse vækstplan. Da Alliance+ organisatorisk spreder sig over flere landegrænser og har mange tusinde ansatte og en stor palette af serviceydelser, er det altafgørende at have et overblik over, hvad der sker i forretningen og at have data lige ved hånden, der kan give indikationer af om, hvorvidt vækstplanen går den rigtige vej.

Gennemsigtighed og data lige ved hånden skaber de bedste forudsætninger for vækst

I samarbejde med ProActive har Alliance+ netop fået det overblik, der længe har været behov for. Dag for dag kan Alliance+ følge med i udviklingen af salgspipelinen, følge op på både udførte og fremtidige serviceopgaver og ikke mindst økonomien på de forskellige kundeengagementer såvel som det regnskabsmæssige billede i hele koncernen.

At have et dagligt opdateret billede af forretningen i form at de tilgængelige data, som kan tilgåes ved få klik i deres Power BI portal, gør Alliance+ i stand til hurtigt at iværksætte initiativer, der sikrer hurtig opfølgning på servicesager og rettidigt at igangsætte marketingsinitiativer, der kan skaffe nye kunder og sikre, at der hurtigt skabes dialoger med kunderne og medarbejderne på de serviceengagementer, hvor dækningsbidraget er for lavt.

Alt i alt har Alliance+ fået en Business Intelligence platform, der er med til at skabe vækst i forretningen og værdi på bundlinjen.

”Vi har været rigtige glade for samarbejdet med ProActive, som hele vejen igennem projektet har leveret solid teknisk og forretningsmæssigt udvikling, rådgivning og sparring”, siger Flemming Gullith Albrechtsen, Group CIO.

Om Alliance+

ALLIANCE+ er en af de førende selvstændige leverandører af facility løsninger i Skandinavien. Alliance+ beskæftiger mere end 4.000 højtuddannede og passionerede medarbejdere, der dagligt servicerer og rengører mere end 3 millioner kvadratmeter og mere end 7.000 gæster i deres personalerestauranter. Med så mange ansatte og et ønske om forsat vækst i markedet, lagde Alliance+ tilbage i 2017 en ambitiøs 5-årig vækstplan.