25. mar 2020

Alle danske regioner tager Corona-chatbot i brug

ProActive og Microsoft har udviklet en chatbot, der skal rådgive symptomramte borgere og aflaste lægevagten, akuttelefonen og praktiserende læger.
Danske Regioner - Corona-chatbot

ProActive har i samarbejde med Microsoft og Region Hovedstaden på rekordtid udviklet en chatbot, som hurtigt skal hjælpe danskerne med at vurdere, om de skal ringe til lægevagten, akuttelefonen, egen læge eller blive hjemme, hvis de oplever symptomer på corona-virus.

I første omgang blev chatbotten udviklet til Region Hovedstaden, men nu har samtlige danske regioner taget chatbotten i brug. Regionerne skalerer dermed den digitale selvvurdering af symptomer på COVID-19 fra én region til hele landet på under en uge.

Læs mere: Ny digital løsning fra regionerne skal aflaste læger i hele landet
Den digitale selvvurdering er et godt redskab i indsatsen mod COVID-19. Vi skal tage danskernes bekymring alvorligt og hjælpe så godt vi kan i regionerne. Den nye chatbot er en god måde til at sikre hurtig afklaring, hvis man oplever symptomer og er i tvivl om, hvordan man skal reagere.
Stephanie Lose, Formand for Danske Regioner

150.000 har allerede brugt den

Den nye chatbot, der nu bliver udbredt til alle danske regioner, har allerede gennem den seneste uge været tilgængelig for borgerne i hovedstadsområdet, hvor den er blevet brugt af 150.000 danskere og har bidraget til at aflaste lægevagten og akuttelefonen.

Læs også: Microsoft og ProActive bag ny dansk chatbot, der skal teste patienter for corona
Der er altid brug for, at regionerne tænker nyt for at skabe gode løsninger for patienterne. Jeg er stolt af, at vi på et kritisk tidspunkt under COVID-19-epidemien på få dage er lykkedes med at udbrede en løsning fra en region til hele landet. Endda en løsning, som kan være med til at sikre, at de patienter, som har mest brug for hjælp, bedre kan komme til.
Stephanie Lose

Kontakt

Allan Rocha
Allan
Rocha
Director
+45 53 54 52 55
acr@proactive.dk
Jesper
Jesper
Johansen
Director - Cloud, Infrastructure & Security
+45 22 49 00 94
jesperj@proactive.dk
Data & AI
Cloud, Infrastructure & Security