Alle nyheder
12. september 2019

Aalborg Universitet styrker forskningsmiljøet med Azure Services

Aalborg Universitet vil styrke innovationsevnen og fagligheden med struktureret adgang til services i skyen.

Et forskningsmiljø i verdensklasse forudsætter et digitalt miljø i verdensklasse. Funderet i en digitaliseringsstrategi for hele organisationen vil Aalborg Universitet bl.a. bruge Microsoft Azures servicekatalog til at højne kvaliteten og styrke innovationen indenfor forskning, uddannelse og videnssamarbejde.

Simon Holm er teamleder i AAU It Services. Han forklarer, at ProActive og AAU fokuserer indsatsen i to parallelle spor.

“Det første spor handler primært om at få defineret og designet et Azure-fundament. Tidligere har vi brugt services fra Azure ad hoc, når behovet opstod. I fremtiden skal vi have en struktureret tilgang til, hvordan vores platform i skyen skal fungere og spille sammen med vores on premise-løsninger, og vi skal have tilgangen forankret de rigtige steder i organisationen. Det andet spor handler om at få skabt et roadmap over blandt andet de organisationsændringer og kompetenceløft, transitionen kræver af vores medarbejdere,” siger Simon Holm.

Bedre overblik over ressourceforbruget

Han beskriver, at noget af det første, AAU kastede sig over i samarbejdet med ProActive, var en afklaring af de it-roller, der er brug for i fremtiden. Som en del af det nye setup er AAU også i gang med at opbygge erfaring i ressourcestyring af forbruget i Microsoft Azure. Tidligere er hvert fakultet blevet afregnet på baggrund af en generisk fordelingsnøgle. I fremtiden kan de præcist se, hvad det enkelte fakultet har brugt af ressourcer, hvilket er med til at øge transparensen og skærpe fokus på omkostningsreduktioner.

Styr på økonomi, sikkerhed og GDPR

Simon Holm forklarer, at det rent administrativt også har været en del af overvejelserne i it-afdelingen, at de med Azure får en garanti for, at der er styr på sikkerhed, økonomi, GDPR, governance-strukturer osv. Med andre ord alle de formelle forhold, der risikerer at bremse innovation og udvikling i et forsknings- og uddannelsesmiljø, hvis der opstår tvivl om, hvorvidt der er fuld kontrol over en digital service eller ej.

 

Læs hele casen her