Mange virksomheder oplever at blive oversvømmet af en stor mængde af sikkerhedstrusler, og bruger al for lang tid på at finkæmme og identificere anormaliteter og mulige hændelser i IT-miljøet. Derfor oplever mange i dag et behov for en løsning, der støtter forretningen i at fokusere på de vigtigste trusler, og dermed få elimineret unødig støj i sikkerhedsarbejdet.
Den brugervenlige og cloudbaserede SIEM-løsning Azure Sentinel sørger for at skabe et intelligent overblik over de vigtigste sikkerhedsadvarsler og -hændelser, så I kan bruge jeres tid, der hvor den giver størst sikkerhedsmæssig værdi.
Azure Sentinel benytter kunstig intelligens til at analysere en stor mængde trusler hver dag, og filtrerer støjen fra de mange aktiviteter. Således giver servicen jer et langt bedre og mere fokuseret overblik over de trusler, I bør være opmærksomme og reagere på.
Azure Sentinel gør det nemt at indsamle sikkerhedsdata på tværs af logs fra alle enheder; herunder netværk, firewall, servere, it-systemer, endpoints og cloud. Dette er uafhængigt af, hvorvidt de opholder sig i jeres on-premise miljø, i Azure eller i andre cloudtjenester.
Vi kan hjælpe jer med at komme ordentligt i gang med Azure Sentinel ved hjælp af vores PoC (Proof of Concept). Vores Azure Sentinel PoC forløber over tre dage, indeholder to workshopdage, og er sammensat med udgangspunkt i best practices fra Microsoft.
Formålet med vores Azure Sentinel PoC er at give jer konkret forståelse for, hvad Azure Sentinel kan bidrage med i jeres forretning. Herunder at give en introduktion til, hvordan Azure Sentinel kan styrke jeres sikkerhedsprofil med udgangspunkt i jeres miljø og sikre, at I opnår en virkelighedsnær erfaring hermed.
I løbet af de to workshopdage vil vi skabe et overblik over jeres nuværende infrastruktur- og datacenterplatform og over hvilke krav og behov jeres baseline opfylder i dag. Jeres relevante datakilder tilsluttes til Azure Sentinel. Herefter opsættes standard Work books og Analytics i Azure Sentinel, for at vi sammen kan monitorere, visualisere og analysere jeres data. Herved sikres et funktionelt overblik over alerts og incidents allerede i løbet af workshoppen.
Efter de to workshopdage udarbejder vi en PoC-rapport, der sikrer, at I har konkret dokumentation til det følgende arbejde med Azure Sentinel. Heri dokumenteres blandt andet vores sikkerhedsanbefalinger til jer, og et udkast til arbejdspakker, der beskriver den mulige fremtidige implementering af Azure Sentinel.
Med ProActives Azure Sentinel PoC får I altså: