Christonik

Christonik

Velfungerende airconditions og mindre miljøbelastning med struktureret dataopsamling og analyse

Via sensorer på mobile airconditionanlæg i busser og toge kan Christonik nu identificere potentielle driftsproblemer meget tidligt og mindske energiforbruget i anlæggene med op til 20%. 

Innovation mindsker store miljømæssige konsekvenser

Gennem deres arbejde har Christonik kunnet konstatere, at nogle anlæg ikke har fungeret et stykke tid inden de kom ind til service. En ulempe ved det er den manglende komfort for passagerer og medarbejdere, men via egne og andres undersøgelser kom Christonik frem til at defekte airconditionanlæg på busser kan bruge op imod 3 liter ekstra diesel brændstof pr. dag. Det har altså store energi- og miljømæssige omkostninger. I nogle tilfælde, hvor airconditionanlæggene lækkede kølemiddel, har det også meget store miljømæssige konsekvenser.

Gennem deres arbejde har Christonik kunnet konstatere, at nogle anlæg ikke har fungeret et stykke tid inden de kom ind til service. En ulempe ved det er den manglende komfort for passagerer og medarbejdere, men via egne og andres undersøgelser kom Christonik frem til at defekte airconditionanlæg på busser kan bruge op imod 3 liter ekstra diesel brændstof pr. dag. Det har altså store energi- og miljømæssige omkostninger. I nogle tilfælde, hvor airconditionanlæggene lækkede kølemiddel, har det også meget store miljømæssige konsekvenser.

En ting er at få udbedret fejlene, men hvordan kunne man fange problemerne i opløbet?

Via et innovationsforløb gennem Force Technology fandt Christonik frem til, hvordan en brugbar dataopsamlingsløsning med sensorer monteret på airconditionanlæggene kunne laves, så eventuelle problemer kunne opfanges før de udviklede sig. På den vis kan køretøjer serviceres ud fra behov og ikke ud fra et fast tidsinterval.

Datavisualisering identificerer driftsproblemer

ProActive har hjulpet Christonik med at samle data fra alle aircondition-sensorerne i en Microsoft Azure cloud løsning. Christonik bruger Time Series Insights værktøjet i Azure til at få et godt overblik over data. Time Series Insights er skabt til at visualisere data fra blandt andet IoT (Internet of Things) sensorer. Med det har Christonik rige muligheder for at analysere data på kryds og tværs, definere grænseværdier m.v.

Den eksplorative frihed som løsningen giver dem, passer medarbejderne i Christonik godt. Medarbejderne kan bruge de visuelle værktøjer i kombination med eventbaserede notifikationer fra blandt andet Stream Analytics servicen (er også at finde i Azure). På den måde kan medarbejderen hurtigt og visuelt analysere data omkring det tidspunkt, hvor der blev sendt en notifikation, for at finde ud af, hvad der førte til eventen.

Helt overordnet så har medarbejderne hos Christonik nu bedre mulighed for at reagere øjeblikkeligt hvis data fra airconditionanlæggene indikerer driftsproblemer.

Moderne teknologi mindsker klimaaftrykket

Folkene hos Christonik er glade for de nye muligheder de har fået for at levere forebyggende service til kunderne og fange problemerne før de udvikler sig. Alene i de første tre måneder siden opstart med den nye løsning, så har Christonik påpeget driftsproblemer på ti anlæg, som er blevet serviceret inden for få dage, hvor der tidligere kunne gå op til tre måneder før problemerne blev opdaget og udbedret.

Christoniks kunder er også glade for den nye servicetilgang, der sparer dem, deres passagerer og miljøet for en masse gener og omkostninger.

Direktør i Christonik, Christian Ingvardsen, fortæller:

Det er fantastisk at se de muligheder vi har fået ved at bringe sensorer og cloud teknologi ind i vores forretning. Medarbejderne bliver dygtigere til at spotte mønstre på tværs af kunder og kunderne er glade for vores proaktive servicetilgang. Det er også fantastisk at vi med den nye tilgang kan hjælpe med til at mindske klimaaftrykket væsentligt. Vi er allerede på vej med nye projekter, hvor vi vil løfte teknologi og cloud computing til at styrke vores forretning.
Jan
Jan
H. Christiansen
Kontakt
+45 28 11 07 62
jhc@proactive.dk

Cloud, Infrastructure & Security

Flyt virksomhedens data og applikatoner i skyen og høst fordelene ved øget fleksibilitet og store besparelser på drift og softwarelicenser.

Cloud Infrastructure
Se vores løsninger inden for Cloud, Infrastructure & Security