Hedensted Kommune

Hedensted Kommune

Hedensted Kommune træffer dataunderstøttede beslutninger via IoT

Hedensted Kommune kan ved hjælp af IoT indsamle og systematisere data om vandstande og vejtemperaturer. Således kan kommunen træffe data-understøttede beslutninger i mødet med høje vandstande og glatte veje i årets kolde måneder.

Vejsalt gavner trafikken, men kan have en negativ effekt på træer, biler og dyr. Derfor, sammenholdt med udgifter til vejsalt, er det essentielt for Hedensted Kommune at salte mindst muligt, men stadig nok til at trafikken er sikker. Kommunen har i samarbejde med ProActive fundet ud af, at IoT er løsningen på lige præcis dén udfordring.

Hedensted Kommune har omkring 1000 km. vandløb, der bugter sig igennem kommunens landareal. Vandløbene, der transporterer vand væk fra land og by, er et levested for dyr og planter, og sikrer at den omkringliggende jord kan dyrkes. Men hvordan kan kommunen forsøge at komme vandløb der løber over sine bredder i forkøbet, så oversvømmelser på en mark eller en nærtliggende by mindskes? Også her har Hedensted Kommune fået øjnene op på IoTs mange muligheder.

For store etablerings- og vedligeholdelsesomkostninger

Hedensted Kommune havde igennem længere tid overvejet, hvordan brugen af IoT f.eks. kunne være behjælpelig med at optimere saltning af veje og overvågning af vandløbs vandniveauer. I den forbindel-se har kommunen fået etableret sensorer ved veje til at registrere vejtemperaturen, og i vandløb for at kunne holde øje med vandstanden. Kommunen var dog i tvivl om, hvordan de skulle få systematiseret dataindsamlingen, så data var samlet på ét meningsfuldt sted. 

”Skulle vi etablere vores eget IoT netværk i kommunen? Skulle vi vælge en færdig løsning fra en leverandør? Mange af de overvejede løsninger kræver en del etablerings- og vedligeholdelsesomkostninger, som vi ikke kunne se, gav nogen værdi for os.”
Peter Nielsen, Hedensted kommune

Den helt rette løsning

I søgen efter en løsning som ikke krævede store etablerings- og vedligeholdelsesomkostninger, kom Hedensted Kommune i kontakt med ProActive. ProActive har i samarbejde med IoT Danmark skabt den helt rette løsning til kommunen:

”Dette samarbejde giver en løsning, hvor man benytter IoT Danmarks SigFox netværk til at hente og levere data til Microsofts Azure platform," siger Peter Nielsen, fra Hedensted kommune.

ProActive har stået for konfigurationen af Azure Services, der bruges i løsningen. Løsningen sikrer leveringen af data, således at kommunen kan observere og præsentere data systematisk ved hjælp af Power BI.

Databaserede beslutninger i mødet med glatte veje og høje vandstande

I dag har Hedensted Kommune muligheden for at overvåge vejtemperaturer in real time. Dette medfører, at de i dag kan optimere forbruget af vejsalt i vinterhalvåret. I dag har kommunen også mulighed for at holde øje med vandstande i åer og vandløb in real time. Ved hjælp af denne dataindsamling kan en historisk datamængde for vandstanden i åerne mere detaljeret og mindre omkostningsfuldt indsamles. Dataen benyttes til at komme oversvømmelser i forkøbet både til landmænd og byboeres fordel. I dag står Hedensted Kommune derfor bedre rustet til at træffe databaserede beslutninger til fordel for kommunens økonomi, borgere, beplantning og dyr.

Cloud, Infrastructure & Security

Flyt virksomhedens data og applikatoner i skyen og høst fordelene ved øget fleksibilitet og store besparelser på drift og softwarelicenser.

Cloud Infrastructure
Se vores løsninger inden for Cloud, Infrastructure & Security

Kontakt

Jesper Drechsler
Jesper
Drechsler Nielsen
Sales Executive - Cloud, Infrastructure & Security
+45 41 30 42 92
jdn@proactive.dk
Jesper
Jesper
Johansen
Director - Cloud, Infrastructure & Security
+45 22 49 00 94
jesperj@proactive.dk