Kunder
Danish Crown

Danish Crown løfter medarbejdernes kompetencer med læringsportal

I en langsigtet strategi om løbende at sikre medarbejdernes kompetenceudvikling har Danish Crown introduceret en læringsportal.

Danish Crown er herhjemme kendt som andelsslagteriet med mere end 125 år på bagen, men er også en global fødevarevirksomhed og blandt de største indenfor sit felt. Danish Crown beskæftiger over 7000 såkaldte office workers, der skal have mulighed for at lære nyt og udvikle deres kompetencer. Derfor har forskellige medarbejdergrupper fået mulighed for på systematisk vis at få løftet deres kompetencer gennem en læringsportal. Læringsportalen er med til at højne organisationens kompetenceniveau og sikrer en ensartet og høj kvalitet i alle processer.

MyPlace2Learn

Danish Crown og ProActive har i løbet af en kort og intensiv periode lanceret læringsplatformen MyPlace2Learn med virtuelle kurser som f.eks. de mange Microsoft applikationer i Office 365, Office Pro og Windows, og Danish Crown har også mulighed for at skabe deres egne læringsforløb til eksempelvis HR, onboarding af administrationsmedarbejdere samt sikkerhed på flere niveauer.

Løsningen er nem at bruge og kan indeholde både virtuelle kurser on-demand og traditionelle klasserums-kurser og tests. Således er løsningen skabt til at kunne udvikle sig over tid og indeholde kurser til alle de elementer af virksomheden, hvor der skal sikres en høj og ensartet kvalitet.

Integreret med Office 365

Læringsportalen tilbydes som en Software-as-a-Service (SaaS) integreret i Office 365 med single sign-on. ProActive sørger for, at platformen er fuldt kørende og løbende opdateres med ny funktionalitet, kurser og træningsmateriale vedrørende Microsoft-software. På den måde kan Danish Crown koncentrere sig om udelukkende at udbygge platformen med egne kurser baseret på egne systemer og processer.

Læringsportalen tilbydes i forskellige modeller og er også et fremragende supplement til at sikre succesfuld adoption af de forskellige services i Office 365.