"Rent administrativt er det en betydelig fordel, at det kun tager et par minutter at oprette eller ændre en brugerkonto. Samtidig slipper vi helt for at tænke på hardwarekøb og vedligehold, og de faktorer vil helt sikkert spare tid."

Brian Lie Jørgensen, it-chef, BoConcept

Kunder
BoConcept

BoConcept satser på Microsoft Office 365

BoConcept ønskede at udskifte sin gamle Lotus Notes platform til mail- og kalender med en ny brugervenlig, omkostnings- besparende cloud-baseret platform, som kunne rulles ud til koncernens godt 260 butikker fordelt i 60 lande.

BoConcept startede som lille møbelfabrik i 1952, men er i dag en globalt repræsenteret, børsnoteret møbelkoncern med en omsætning på mere end en milliard kroner og ca. 260 franchisebutikker i 60 lande. Virksomheden fokuserer på designerprodukter af høj kvalitet.

Fra Lotus Notes til Office 365

BoConcept ønskede at udskifte sin gamle Lotus Notes platform til mail- og kalender med en ny brugervenlig, omkostningsbesparende cloud-baseret platform, som kunne rulles ud til koncernens godt 260 butikker fordelt i 60 lande.

Valget faldt på Microsofts Cloud Services pakke Office 365, som både omfatter Exchange Online til mail og kalender, Lync Online til instant messaging og video-conferencing og SharePoint Online til generel vidensdeling og samarbejde.

”Vores forretningsfilosofi er ganske praktisk orienteret, og det afspejler sig også i vores it-strategi, der går ud på – i videst muligt omfang – at holde os til produkter fra én it-leverandør. Her er valget faldet på Microsoft, og derfor var det oplagt at se på deres cloud-tilbud, da vores butikker skulle af med deres gamle Notes-baserede system til fordel for en ny mailløsning. Valget blev egentlig kun lettere, da vi hørte om de positive erfaringer, mange andre virksomheder har haft med Office 365”, siger Brian Lie Jørgensen.

BoConcept allierede sig med ProActive, der udarbejdede en køreplan for forløbet, anbefalede migreringsværktøjer og trænede de it-medarbejdere, der i praksis skulle forestå udrulningen af Office 365.

ProActive havde helt tydeligt prøvet det her før, og indtil videre har vi migreret de 25 butikker i Tyskland uden videre. Faktisk er den største udfordring at aftale et tidspunkt med butikkerne, hvor de har tid til, at vi kan flytte deres data”, konstaterer it-chefen.

Han forventer, at Office 365 er rullet ud til samtlige BoConcept butikker og dermed godt 1500 medarbejdere medio 2013. 

Nem brugeradministration og fri for udgifter til hardware og vedligehold

”Rent administrativt er det en betydelig fordel, at det kun tager et par minutter at oprette eller ændre en brugerkonto. Samtidig slipper vi helt for at tænke på hardwarekøb og vedligehold, og de faktorer vil helt sikkert spare tid”, konstaterer han.

Ifølge Brian Lie Jørgensen har driften indtil videre fungeret perfekt fra dag ét uden problemer af nogen art. Hos butikkerne er man også meget glade for den nye mailløsning og navnlig for, at der nu er umiddelbar mailadgang via en vilkårlig pc eller mobil enhed.

Videochat med Lync skal løfte kundeservice

”I første omgang fokuserer vi på maildelen. Men jeg ser ret store perspektiver i at bruge Lync til at løfte vores kundeservice. For det er alt andet lige meget, meget lettere at gå på videochat med en af vores butiksansatte og vise ham eller hende præcis, hvordan et møbel f.eks. skal samles i stedet for – som i dag – at sende billeder frem og tilbage på mail”, forklarer han.