Udvikler - Energy & Utility

Har du lyst til at arbejde med design og implementering af løsninger til vores kunder i energibranchen, så de kan fastholde deres position blandt de førende på fremtidens grønne energimarked? Så må denne stilling være lige noget for dig! 

Om opgaverne og Energy & Utility teamet 

Vores Energy & Utility (E&U) team beskæftiger sig med løsninger, der gør det muligt for vores kunder i energibranchen at være på forkant med den grønne omstilling og dermed bane vejen for et mere bæredygtigt samfund. Det er ikke så lille en opgave endda; med den grønne omstilling følger skærpede krav og øget konkurrence, og til at hjælpe vores kunder med at leve op til disse markedsvilkår, søger vi en skarp og nysgerrig Udvikler. 

Vores E&U team består af knalddygtige udviklere, IT-arktiekter og projektledere, der har base på vores kontor i Århus. Teamet er etableret ud fra start-up-principper med en flad struktur og agile arbejdsgange. Hastigheden fra ide til produktion er kort – dog uden at gå på kompromis med kodekvalitet, processer og test. Teamet arbejder med grønne løsninger baseret på den nyeste Microsoft-teknologi og der arbejdes i krydsfeltet mellem leverancer af konsulentrådgivning- og ydelser, projektleverancer og egen IP software. 

Dine opgaver som Udvikler i E&U teamet vil bl.a. være 

  • Deltagelse i opstartsarbejde med fokus på Proof of Concept, f.eks. opsætning af demo, integration til andre systemer m.m. 

  • Teknisk løsningsdesign 

  • .Net-udvikling 

  • Udvikling af interface 

  • Udvikling af special moduler 

  • Dokumentation 

  • Undervisning 

Om dig og dine kvalifikationer 

Som Udvikler i vores E&U team indgår du i et projektteam, hvor der vil være mange parallelle aktiviteter, og hvor du – sammen med dine kolleger – skal sikre en succesfuld implementering af grønne løsninger. For at lykkes i rollen skal du kunne samarbejde, tænke analytisk og ikke mindst være teknisk kreativ. Det handler altså i høj grad om at have en åben og nysgerrig indstilling til den konkrete opgave, kunde og energibranchen som helhed. 

Derudover ser vi rigtig gerne, at du har minimum 3 års praktisk erfaring med følgende (eller i hvert fald gerne lignende) teknologier og metoder: 

  • C# 

  • .NET/.NET Core 

  • SQL Server 

  • DevOps 

  • Azure 

  • Automatisk test 

  • SCRUM/Agil udvikling 

  • Continuous Delivery – automatisk deploy 

Grøn innovation er et komplekst domæne, og derfor ser vi gerne, at du har mod på at tage initiativ, søge viden og aktivt tage stilling til den viden, du indhenter, og på den måde gøre dig selv og teamet i stand til at rådgive om best (grøn) practice. Selvom der arbejdes agilt og hurtigt i teamet, er det helt essentielt, at du lægger vægt på kvalitet og gør en indsats for at lave gode, holdbare og korrekte løsninger første gang. Vores arbejde har indflydelse på, hvor hurtigt og effektivt CO2-udledningen reduceres og det er derfor ikke uden betydning, hvordan vi går til vores opgaver. 

Om ProActive og Fellowmind 

ProActive er et Microsoft-konsulenthus, der tilbyder løsninger indenfor både Modern Work, Business Applications, Data & Analytics, Cloud, Infrastructure & Security, Application Innovation samt Managed Services. I foråret 2020 blev vi en del af Fellowmind, som er en af Europas førende platforme indenfor Microsoft-relaterede ydelser og beskæftiger over 1.600 medarbejdere i seks lande – og vi vokser fortsat. 

For Fellowmind er teknologi en løftestang til at styrke menneskelige relationer og sætte dem i centrum for den digitale fremtid. Fellowmind tror på, at det handler om at få digitale interaktioner til at være mere menneskelige, intuitive og personlige, og at mennesker – takket være automatisering – kan bruge mindre tid på at arbejde med gentagne og manuelle opgaver, så de i stedet kan bruge digital teknologi til at skabe tid og rum til at have mere værdifulde og meningsfulde relationer. 

Ansøgning 

Kan du genkende dig selv i ovenstående? Og mener du, at du kan gøre en forskel i ProActive og Fellowmind? Så send en motiveret ansøgning og CV til job@proactive.dk og anfør “Kandidat - Udvikler – E&U” i emnefeltet. 

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Manager Mads Kildegaard på 4172 3295. 

Tiltrædelse: Efter aftale 

Omfang: Fuldtid 

Arbejdslokation: Du tilknyttes vores kontor i Århus, men med rig mulighed for at arbejde hjemme