Er du studerende, og interesserer du dig for data, business intelligence og seje BI tools fra Microsoft – og ikke mindst hvordan det kan understøtte den enkelte organisation forretningsmæssigt? Vil du være kollega med Danmarks nok dygtigste og flinkeste BI konsulenter, og blive lært op som BI konsulent? Så leder vi efter en student til ProActives Data & AI team i København.
Som student i vores team kommer du så vidt muligt med det samme på kundeopgaver, typisk sammen med en erfaren konsulent, der får ansvar for at lære dig op og sikre en god situation hos kunden.
Parallelt med det vil du blive bedt om at tage relevante on-line kurser og eventuelle certificeringer, som en del af den udviklingsplan vi lægger for dig. Vi tror på, at det skal følges ad, og at den bedste træning er at prøve det i praksis. Og når så tiden er moden, får du ansvaret for dine egne kunder og opgaver.
Tit vil man som student hos os starte med oplæring i Power BI universet og dykke 'nedefter' i en klassisk DW struktur med at lave datamodellering, kuber og ETL. Du vil komme igennem alle discipliner i Business Intelligence, således at du bliver bredt funderet.
Vi er rigtig glade for at have studerende i vores team, og har altid som mål, at man bliver fastansat bagefter, hvilket vi indtil videre er lykkedes ret godt med.
Du vil i dit daglige arbejde skulle indgå i tæt samarbejde med teamets øvrige konsulenter, projektledere og sales executives.
Som student i Data & AI kommer du bl.a. til at arbejde med:
Vi forventer, at du kan arbejde ca. 2-3 dage om ugen, men vi er klar over, at i perioder er der brug for at holde fri i forbindelse med eksamener, og i andre perioder kan man måske lægge fuldtids. Det finder vi altid ud af at tilrettelægge på en god måde.
Der er ikke et krav men en klar fordel, at du på nuværende tidspunkt har erfaring med eller viden om BI– enten gennem studiet eller et andet job.
Men det vigtigste er, at du ligesom os andre elsker data, it-udvikling og at sikre, at den løsning du laver også matcher brugerens behov og kompetencer.
Du har rig mulighed for at præge din egen rolle og kan forvente, at dine arbejdsopgaver og ansvarsområder vil udvikles over tid i takt med at dine kompetencer udbygges.
Som person forventer vi, at du er vant til at gå forrest og ikke er bange for at tage imod nye udfordringer.
Derudover ser vi gerne, at du har følgende personlige kompetencer:
Hos ProActive bliver du en del af en virksomhed, hvor der ikke er langt fra receptionisten til CEO’en. Vi værner om en kultur hvor der er højt til loftet, plads til forskelligheder og hvor en uformel omgangstone er i højsædet. Vi er en virksomhed med fokus på faglig og personlig udvikling, så sparring og interessefællesskaber er en naturlig del af vores hverdag – dette indgår både i udvikling af best practice og i udvikling af løsninger til vores kunder. Du vil derfor hurtigt opdage at vores værdier ikke bare er noget vi prædiker, men noget som vi rent faktisk efterlever!
Send din ansøgning og CV til job@proactive.dk og anfør ”Data & AI Student” i emnefeltet. Vi interviewer kandidater løbende, og fortsætter til vi har fundet den rette kandidat.