Service Delivery Manager

Trives du i et innovativt arbejdsmiljø præget af høje ambitioner og entusiasme? Brænder du for at levere et højt serviceniveau for kunden, og kan du se dig selv i mantraet ”kunden først”? Har du samtidig erfaring med Office 365 og ITIL? Så har vi en spændende mulighed som Service Delivery Manager i vores Managed Services – Application Management team med base i København.

Om dit kommende job

I rollen som Service Delivery Manager vil du være kundens primære kontaktpunkt og have en afgørende rolle i at hjælpe vores kunder med deres digitale omstilling. Du vil have en bred berøringsflade både eksternt hos kunderne, men også internt i ProActive.

Du vil indgå i et team præget af dygtige og kvalitetsorienterede kollegaer, som arbejder omkring den samme fælles ambition: Thinking Your Business.

Det vil blive dit ansvar at sikre et konstruktivt og gnidningsfrit samarbejde mellem ProActive og kunden. Her er det vigtigt, at du agerer professionelt og forholder dig objektivt til de udfordringer og problemstillinger, der måtte opstå. Du skal løbende holde dig opdateret og forholde dig proaktivt til forbedringer og ændringer af eksisterende processer og procedurer.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Vedligeholdelse af kunderelationer
  • Implementering af nye kontrakter
  • Service – Single Point of Contract (SPOC)
  • Fakturering og procesoptimering
  • Sikre yderligere rapportering
  • Tilsikre eventuelle kundespecifikke SOP’er
  • Opfølgning på eskalationer
  • Statusmøder med kunden
  • Tilsikre opfyldelse af serviceaftale
  • Optimering af eksisterende processer

Om dine kompetencer 

Fagligt 
Vi forestiller os at du:

  • Har erfaring fra en tidligere rolle som Service Delivery Manager, Customer Success Manager eller lignende
  • Er bekendt med Office 365 herunder Excel, Word og Outlook
  • Har praktisk erfaring med ITIL v3
  • Har erfaring med at planlægge, budgettere, organisere og styre projekter
  • Har erfaring med cloud services gerne baseret på Microsoft teknologi
  • Er flydende i dansk og engelsk – både mundtligt og skriftligt

Personligt  
Vi ser gerne, at du er nysgerrig og hjælpsom af natur. Du værdsætter vidensdeling, og trives i et uformelt og lærende miljø. Vi lægger stor vægt på, at du:

  • Er en engageret teamplayer, der løser opgaver med stor ihærdighed
  • Er ansvarsfuld og ikke lader noget falde mellem stolene
  • Ser mulighederne fremfor begrænsningerne
  • Kan udfordre og inspirere kunderne i forhold til de teknologier vi leverer
  • Har flair for at være en aktiv del af en salgsproces
  • Ikke er bange for at tage en konflikt, når det er hensigtsmæssigt
  • Hejser flaget før problemet opstår

Om ProActive

Hos ProActive bliver du en del af en virksomhed, hvor der ikke er langt fra receptionisten til CEO’en. Vi værner om en kultur, hvor der er højt til loftet, plads til forskelligheder, og hvor en uformel omgangstone er i højsædet. Vi går op i at skabe en arbejdsplads, der er stimulerende for vores medarbejdere både på et fagligt og personligt plan, og derfor er sparring og interessefællesskaber en naturlig del af vores hverdag. Dette indgår både i udvikling af best practice og i udvikling af løsninger til vores kunder. Du vil derfor hurtigt opdage, at vores værdier ikke bare er noget, vi prædiker, men noget, som vi faktisk efterlever! 

Ansøgning

Hvis du kan genkende dig selv i ovenstående, og mener at du kan gøre en positiv forskel hos ProActive og vores kunder, så send din ansøgning samt CV til job@proactive.dk og notér: "Kandidat –S’DM" i emnefeltet.  Hvis du ønsker yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Director Torben Samson på telefonnummer +45 4030 6220.