Project Management Consultant

Har du kendskab til projektteori, Microsoft Power Platform eller Dynamics 365? Kunne du tænke dig at tilegne dig teknisk viden om f.eks. Project for the Web og formidle denne ved at facilitere workshops? Og har du lyst til at understøtte en succesfuld gennemførsel af projekter hos vores kunder? Så kan det være, det er dig, vi mangler i vores Project & Portfolio Management team. 

Din rolle 

I rollen som Project Management Consultant er det din viden om projektteori og eventuelle erfaring med projektledelse, der trækkes på. Hvis du ikke i forvejen er bekendt med enten Microsoft Power Platform eller Microsoft Dynamics 365, skal du være nysgerrig og klar på at blive sat grundigt ind i disse platforme. Vores kunder forventer en særlig teknisk forståelse, og den forventning er vi altid klar på at leve op til.  

Det falder dig naturligt at være kundeorienteret. Det vil sige, at du er i stand til at sætte dig ind i kundens forretning og forstå kundens behov. I den forbindelse kommer du også til at skulle indsamle og opstille krav samt deltage i implementeringen af løsningen. 

Du skal kunne lide at være “på” og få energi af at planlægge og facilitere workshops. På disse workshops skal du være i stand til at videreformidle din tillærte tekniske viden om Microsoft Power Platform og/eller Dynamics 365, så det er forståeligt for dit publikum. Det skal være tydeligt for kunden, at implementering bringer værdi for både medarbejderne og den samlede forretning. 

Arbejdsopgaver 

Som Project Management Consultant vil dit fokus være på implementering af Project & Portfolio Management-løsninger (PPM-løsninger) baseret på Microsoft Power Platformen. Det betyder hovedsageligt implementering af Project for the Web eller Project Operations-løsninger baseret på Dataverse. Derudover vil du bl.a. komme til at arbejde med: 

  • At udvikle og facilitere workshops om Project Management tools, som understøtter en succesfuld gennemførsel af projekter hos vores kunder 

  • At promovere og videreudvikle best practice indenfor PPM, videndele og bidrage til et bredere community of practice 

  • At yde teknisk support i implementeringsprocessen for at sikre effektiv anvendelse af PPM-løsninger 

  • At opsætte PowerApps og/eller Power Automate flows  

  • At tilrettelægge trænings- og videndelingsaktiviteter både internt i ProActive, i teamet og hos vores kunder 

  • At oprette rapporter i Power BI 

Din baggrund og personlighed 

Vi ser rigtig gerne, at du har kendskab til projektteori, Microsoft Power Platformen og/eller Dynamics 365 og har et brændende ønske om at indtage en rådgivende rolle i IT-branchen. Konkret erfaring med Project for the Web er absolut en fordel, men ikke et krav.  

Til en start forventer vi, at du har uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne sætte din projektteoretiske og forretningsmæssige forståelse i spil. Senere vil din teknologiske viden blive omdrejningspunktet i arbejdet. 

Som Project Management Consultant udviser du nysgerrighed, tålmodighed og professionalisme, når du skal sætte dig ind i kundernes forretning og lytte til deres udfordringer. Du er samtidig komfortabel med at gå forrest, tage initiativ og ansvar – og du vil til enhver tid fokusere på at levere højeste kvalitet og til tiden. Folk har let ved at have tillid til dig, og din troværdighed er ikke til salg. 

Dit team 

Du bliver en del af et team, hvor vi har vidt forskellige baggrunde, nationaliteter og interesser, men er fælles om en ambition: ”Thinking Your Business”. Vi inspirerer hinanden til at være entreprenante, og vi bruger hinanden flittigt som sparringspartnere og inspirationskilder. Det blev i 2020 belønnet fra Microsoft, da vi vandt prisen som årets partner internationalt indenfor Project & Portfolio Management - og vi er pavestolte. 

Sammen fortsætter vi med at udfordre kunderne og hinanden, og skaber innovative løsninger hos nogle af de største og mest spændende virksomheder i Danmark og Nordeuropa som en del af Fellowmind.  

Ansøgning 

Kan du genkende dig selv i ovenstående? Og mener du, at du kan gøre en forskel hos ProActive, så send din ansøgning og CV til job@proactive.dk og notér "Kandidat – Project Management Consultant" i emnefeltet. Der holdes samtaler løbende indtil den rette kandidat er fundet. 

Hvis du ønsker yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte manager Kristina Helms på telefon 61 65 42 94. 

Tiltrædelse: Snarest mulig eller efter aftale 

Omfang: Fuldtid 

Arbejdslokation: På et af vores kontorer i København, Aarhus, Odense eller Aalborg. Da vi vægter tæt kontakt til kunder og projekter højt, kommer rejser til at være aktuelle i denne rolle, selvom meget kan klares på distancen (især i denne tid).