Tilbage

Senior SharePoint Forretningskonsulent

Er du den rette til at opfylde vores mission "Thinking Your Business" hos vores kunder? Brænder du for at sætte dig ind i kundens behov, analysere og forstå deres forretning og binde teknologiens muligheder sammen med forretningens visioner?

Kan du sige ja til ovenstående, og har du erfaring med Microsoft SharePoint og Office 365, så kan det være netop dig, vi leder efter!

Vores Modern Workplace-teams er i vækst og de teknologiske muligheder, som vores kunder står over for, er i eksplosiv udvikling. Derfor søger vi flere dygtige senior forretningskonsulenter til vores teams i Aarhus og Aalborg, som sammen med os kan udleve vores mission Thinking Your Business.

I rollen som senior forretningskonsulent er du bindeleddet mellem forretning og teknologi, processer og mennesker, visioner og muligheder. Det er dig, som senior forretningskonsulent, går forrest i arbejdet med at rådgive kunden om udnyttelsen af alle de muligheder, som teknologien tilbyder. Det er dig, som senior forretningskonsulent, går forrest i dialogen med kunden og sikrer, at projektet er forretningsmæssigt forankret og relevant for brugerne.

ProActives konsulenter spiller en nøglerolle på tværs af kunder og projekter. Vores konsulenter er spydspidsen i den rejse, vi fører vores kunder igennem fra formulering af visioner til forandringen hos kundens forretning er gennemført. Teamet er bredt sammensat af forskellige profiler med mange forskellige spidskompetencer, men det der binder os sammen er fælles ambitioner om at løfte kundernes forretning og at være de ypperste konsulenter i markedet. Omgangstonen er uformel, det faglige niveau er højt, og vi er hinandens sparringspartnere og inspirationskilder. Sammen udfordrer vi kunderne og hinanden og skaber innovative løsninger hos nogle af Danmarks største og mest spændende virksomheder.

ProActives konsulenter rådgiver blandt andet om vidensdeling, procesoptimering, samarbejde og enterprise social networking, kommunikation, adoption og meget mere. På tværs af projekterne udfører vi opgaver såsom afdækning af vision, behovs- og forretningsanalyse, business cases, procesanalyse, informationsarkitektur, uddannelse og organisatorisk implementering.

Arbejdsopgaver

Som senior forretningskonsulent hos os kan du bl.a. komme til at arbejde med følgende:

  • Afklaring og udformning af visioner og mål for kundernes løsninger
  • Procesanalyse og –design
  • Behovsanalyser og udarbejdelse af løsningsdesign, i tæt samarbejde med vores øvrige leveranceorganisation
  • Facilitering i form af workshops, salgsmøder, seminarer mv.
  • Rådgivning om de mange teknologier, platforme og produkter vi beskæftiger os med
  • Change management aktiviteter, herunder kommunikationsplaner, uddannelse og træning
  • Pre-sales aktiviteter
  • Interessentanalyse og risikostyring
  • Konfigurationsopgaver.

Kompetencer og baggrund 

Der er mange indgange til at blive forretningskonsulent hos os. Generelt har vi dog en forventning om, at du har en længerevarende relevant uddannelse, herunder eksempelvis ingeniør, datalog eller cand.merc.dat. Gerne suppleret med HD eller MBA.

Faglige kompetencer:

Dine faglige kompetencer og erfaringer kan komme forskellige steder fra eksempelvis:

  • Erfaring som konsulent i traditionel konsulentvirksomhed eller større IT konsulentvirksomhed
  • Erfaring fra konsulentlignende stilling internt i større virksomhed
  • Erfaring med levering af konsulentydelser (eksternt eller internt) inden for et eller flere af følgende områder:
    • Procesoptimering, såsom LEAN eller Six Sigma
    • Enterprise Social Networking (såsom community building, knowledge management, m.v.)
    • Behovsanalyse, use cases og løsningsdesign
    • Business cases

Derudover er det et krav, at du har erfaring med SharePoint og Office 365 fra en rådgivende rolle.

Kort sagt forventer vi, at du forstår at sætte din forretningsmæssige forståelse i spil og tænke forretning før teknologi – og gerne at du har oparbejdet denne erfaring gennem dine hidtidige jobs.

Personlige kompetencer:

Vores forretningskonsulenter er kendetegnet ved, at de elsker at ”være på” og være i front hos kunden. De går gerne forrest, og de er drevet af en oprigtig nysgerrighed efter at forstå kundens forretning og udfordringer, så de kan hjælpe, hvor det er nødvendigt.

Samtidig er en forretningskonsulent hos os struktureret og kan holde fokus på opgaverne, selvom der er mange interessenter i spil. Dette betyder også, at du skal være bevidst om altid at levere høj kvalitet og værdi – og vigtigst af alt, så forstår du vigtigheden af integritet og troværdighed.

Hvad kan vi tilbyde dig?

Hos ProActive bliver du en del af en virksomhed, hvor der ikke er langt fra receptionisten til CEO’en. Vi værner om en kultur, hvor der er højt til loftet, plads til forskelligheder og hvor en uformel omgangstone er i højsædet. Vi går op i at skabe en arbejdsplads, der er stimulerende for vores medarbejdere både på et fagligt og personligt plan, og derfor er sparring og interessefællesskaber en naturlig del af vores hverdag. Dette indgår både i udvikling af best practice og i udvikling af løsninger til vores kunder. Du vil derfor hurtigt opdage at vores værdier ikke bare er noget vi prædiker, men noget som vi rent faktisk efterlever!

Ansøgning

Kan du genkende dig selv i ovenstående?

Og mener du, at du kan gøre en forskel hos ProActive, så send din ansøgning og CV til job@proactive.dk og notér "Kandidat - Senior SharePoint Forretningskonsulent" i emnefeltet.

Hvis du ønsker yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte manager Mads Kildegaard (Aarhus).