IT Supporter

Kan du lide at løse mange og forskelligartede IT-opgaver, samtidig med at du sætter service i højsædet? Ser du dig selv i et team, hvor der er højt til loftet, godt humør og fuld fart frem? Vi søger lige nu en skarp IT Supporter til vores Support & Operations team med tilknytning til vores kontor i København. 

Om din kommende rolle

Din hverdag vil bestå i at hjælpe vores eksterne kunder samt interne brugere. Opgaverne er meget varierede og består i alt fra brugeroprettelser i AD til opsætning af hardware hos en bruger. Du vil, med tiden, komme ud til vores kunder og hjælpe dem on-site, når behovet opstår.
Det vigtigste er, at du kan lide at have mange bolde i luften og have med mennesker at gøre.

Om dine kompetencer 

Faglige kompetencer
Der kan være flere indgange til stillingen, men som udgangspunkt forventer vi følgende:
• En IT-relevant baggrund - eks. IT-supporter, datamatiker eller lignende
• Dokumenteret erfaring med IT
• En udpræget evne til at levere service og til at samarbejde med kollegaer
• Er god til at dokumentere og udarbejde SOP´er
• Gerne erfaring med administration af Microsoft-produkter, bl.a. Microsoft 365

Personlige kompetencer
Som person forventer vi, at du er imødekommende, samarbejdsvillig og nysgerrig. Du har gode kommunikationsevner, både på det tekniske og et ikke teknisk (bruger) niveau. Du har fokus på at levere kvalitet og opfylde kundens forventninger. Du sætter en dyd i at dele erfaringer og viden med dine kollegaer og trives i et lærende miljø, hvor du ser dig selv og dit bidrag som en del af helheden.

Hvad kan vi tilbyde dig?

Hos ProActive bliver du en del af en virksomhed, hvor der ikke er langt fra receptionisten til ledelsen. Vi værner om en kultur, hvor der er højt til loftet, plads til forskelligheder og hvor en uformel omgangstone er i højsædet. Vi er en virksomhed med fokus på faglig og personlig udvikling, så sparring og interessefællesskaber er en naturlig del af vores hverdag. Dette indgår både i udvikling af best practices og i udvikling af løsninger til vores kunder. Du vil derfor hurtigt opdage at vores værdier ikke bare er noget vi prædiker, men noget som vi rent faktisk efterlever!

Ansøgning 

Kan du se dig selv i ovenstående stilling? Så send din ansøgning til job@proactive.dk og anfør ”Kandidat – IT Supporter” i emnefeltet. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte director Torben Samson på e-mail ts@proactive.dk eller på telefon 4030 6220.

  • Stilling: Service Consultant 
  • Tiltrædelse: Snarest mulig eller efter aftale
  • Omfang: Fuldtid
  • Arbejdslokation: Rosenørns Allé 1, 1970 Frederiksberg C