ProActive Software #1: Microsoft med nyt finansår betyder nye priser og nye promoer

01. apr 2020
Som det har været tilfældet de tidligere år, har Microsoft annonceret en række nyheder op til deres store Inspire event. I år er ingen undtagelse og Microsoft har lanceret flere nyheder om blandt andet EMS, Intune, Power Apps, Teams, Business Voice, Azure Virtual Desktop og det helt nye skud på stammen; Windows 365.
Software Team
ProActive
proactive software
proactive software

Enterprise Mobility + Security og Intune prisstigning

På grund af tilføjelser af ekstra security og management funktionaliteter i EMS og Intune pakkerne vil prisen for begge produkter stige pr. 1. august 2021.

Følgende produkter er berørte:

  1. Microsoft Enterprise Mobility + Security E3
  2. Microsoft Enterprise Mobility + Security E5
  3. Intune standalone

Prisstigning

  • 21% for Enterprise Mobility + Security E3
  • 11% for Enterprise Mobility + Security E5
  • 33% for Intune standalone

Prisstigningerne gælder ikke produkter der er købt i suiter, som fx Microsoft 365 E planerne eller Microsoft 365 Business planerne.

BEMÆRK at denne prisændring først slår gennem hos eksisterende kunder, når de 12 måneders prisbeskyttelse ophører.

Læs mere om Intune og Enterprise Mobility + Security på følgende links:

Intune

Enterprise Mobility + Security

Power Apps licenspriser reduceres med 50 procent

Microsoft har pr. 1. juli annonceret at Power Apps priser samt licensbetingelser bliver mere simplificerede end de er i dag. Dette gælder en prisreducering på Power Apps per bruger og per app plan. Samtidig vil Power App per app plan licensbetingelser blive simplificeret.

Følgende Power Apps licensændring vil træde i kraft pr. 1. oktober 2021:

  • Power Apps per user plan vil blive prissat til $20 pr bruger/måned, en reducering fra den tidligere pris af $40 per bruger/måned. Licensen vil være tilgængelig på Microsoft Commerce kanaler – Volume Licensing, CSP, og Web Direct. Alt dette uden minimumskrav til køb af licenserne.
  • Power Apps per app plan vil blive prissat til $5 pr bruger/app/måned, en reducering fra den tidligere pris af $10 per bruger/app/måned. Ligesom per bruger licensen, vil denne være tilgængelig på Microsoft Commerce kanaler og uden minimumskrav.

Udover dette simplificerer de licensbetingelserne for per app plan, ved at give brugerne muligheden for at tilgå 1 app eller 1 portal, hvilket er en ændring i forhold til den tidligere mulighed som var 2 apps og 1 portal.
Kunder som har købt licenser før d. 1. oktober 2021, vil bibeholde de nuværende licensbetingelser indtil udløb af deres abonnementsperiode.

Se mere omkring Power Apps her. 

Tidsbegrænset tilbud på Microsoft Teams Rooms-licenser

Fra d. 1. juli 2021 til 31. december 2021 tilbyder Microsoft rabat på op til 30% på Microsoft Teams Rooms Standard og Microsoft Teams Rooms Premium.

Vilkår og betingelser:

  • Nye og eksisterende kunder som ikke har Teams licenser på deres tenant i forvejen
  • Ordren skal lægges i promo-perioden
  • Promo priserne gælder resten af ​​abonnementsperioden (op til 12 måneder)
  • Når prisbeskyttelsen udløber, vil kunden blive faktureret listepriser medmindre andet er aftalt

Microsoft 365 Audio Conferencing og Microsoft 365 Business Voice

Microsoft har forlænget deres tilbud på CSP om at prøve Microsoft 365 Audio Conferencing gratis i 12 måneder eller få Microsoft 365 Business Voice til en nedsat pris. Kampagnen er forlænget frem til d. 30. december 2021.

Vilkår og betingelser:

  • Microsoft 365 Audio Conferencing købes som et add-onprodukt, og kræver man har en Microsoft 365 plan i forvejen eller tilkøber den sammen med
  • Kunder der køber Microsoft 365 Business Voice med Calling Plan vil modtage op til 25% rabat i 12 måneder, og kunder der køber Microsoft 365 Business Voice uden Calling Plan får op til 33% rabat i 12 måneder
  • Du skal være ny kunde på en ny tenant
  • Eksisterende kunder må ikke have ovenstående licenser på deres tenant eller have haft dem inden for de sidste 30 dage, uanset hvordan de har været købt
  • Efter de 12 måneder vil kunden blive faktureret listepriser, medmindre andet er aftalt eller licenserne bliver opsagt
  • For at opnå den gratis periode skal licenserne være bestilt hos ProActive Software senest 30. december 2021

Læs mere omkring Microsoft 365 Audio Conferencing og Microsoft 365 Business Voice på følgende links:

Microsoft 365 Audio Conferencing

Microsoft 365 Business Voice

Windows Virtual Desktop ændrer navn til Azure Virtual Desktop

Flere og flere begynder at arbejde hjemmefra, og har derfor behov for en fleksibel skalerbar VDI-platform baseret på Azure clouden. Derfor har Microsoft i den forbindelse valgt at ændre navnet til Azure Virtual Desktop.

Ud over navneændringen lancerer Microsoft nogle nye prisstrukturerer og samtidig et tilbud. En stor udfordring i dag har været at licensere eksterne brugere, som skulle benytte Azure Virtual Desktop.

Microsoft lancerer en ny prisstruktur til at licensere de eksterne brugere:

  • $5.50 pr bruger pr. måned (Apps)
  • $10 pr bruger pr. måned (Apps + Desktops)

Fra d. 14. juli 2021 til og med d. 31. december 2021 vil det være gratis at benytte ovenstående, dog kun til eksterne brugere. Virksomheder skal stadig licensere deres interne brugere som de plejer.

For mere information omkring Azure Virtual desktop besøg Microsoft side, Windows Virtual Desktop | Remote Desktop | Microsoft Azure.

Windows 365 – En Cloud-PC skabes

På Inspire annoncerede Microsoft den nye Windows 365, der introducerer en ny måde at opleve Windows 10 eller Windows 11 (når den er tilgængelig) for virksomheder i alle størrelser.
Windows 365 tager operativsystemet i skyen og streamer hele OS’et til personlige eller firma devices. Windows 365 er bygget med principperne omkring Zero Trust og sikrer at alle oplysningerne er gemt i skyen.
En Cloud-PC, som virker på alle devices og hvor du blot tager dit arbejde med dig fra den ene device til den anden.
For mere information omkring Windows 365 tag fat i din account manager eller Software teamet.

Sonja
Sonja
Haslund Andersen
License Specialist
+45 21 76 75 25
sonja.haslund@proactive.dk
Tanya
Tanya Maria
Schmidt
License Coordinator
+45 41 30 42 82
tanya@proactive.dk
Modern workplace