Tilbage

Kunstig intelligens og den omvendte etik

Er det etisk forsvarligt ikke at anvende kunstig intelligens? I denne artikel vender vi de etiske overvejelser i forhold til kunstig intelligens på hovedet.

Kritikere af kunstig intelligens mener, at vi ofte er lidt for lemfældige med etikken, når der skal træffes vigtige beslutninger, om hvilken rolle kunstig intelligens skal og må spille i vores menneskelige liv og samfund.

Artiklen Kunstig intelligens udfordrer etikken udgivet af Djøf indledes således: ”Overdragelse af menne-skelige beslutninger til avancerede computersystemer giver risiko for diskrimination, uigennemsigtighed om ansvar og krænkelser af privatlivets fred…” Men når vi lader mennesker træffe beslutninger, er be-slutningerne så altid rationelle og etisk forsvarlige? Er der så mindre diskrimination og mere gennemsig-tighed?

I denne artikel diskuterer vi en anderledes etisk problemstilling, der tager udgangspunkt i, om det er en god ide at lade være med at benytte de redskaber, vi har til rådighed i dag, fordi vi er bange for det ukendte. Derudover stilles der spørgsmålstegn ved, hvem der skal stilles til ansvar for, at vi ikke bruger vores kompetencer bedst mulig.

Er Ubers selvkørende bil i nærkamp med etikken?

Der gik et ramaskrig gennem verden, da Ubers selvkørende bil bragede ind i en kvinde uden at stoppe op. Maskinerne er fulde af fejl og er livsfarlige for mennesker. Men er det virkelig tilfældet? Hvor mange uheld har vi årligt ved narkotika-/spirituskørsel, ved kørsel hvor bilister er trætte og falder i søvn, er opta-gede af deres mobiltelefon eller bare er ukoncentrerede? Kunne det tænkes, at Ubers selvkørende bil faktisk er mere sikker end med et menneske bag rattet? Der er ingen tvivl om, at fejl vil opstå med ma-skiner bag rattet, men det vil der med garanti også med mennesker bag rattet.

Rent teknologisk kan det sammenlignes med dengang man skiftede fra hestevogn til biler, men etiske dilemmaer gør det sværere at implementere selvkørende biler. For hvordan skal computeren program-meres til at agere, hvis valget står mellem at dræbe passageren i bilen versus dræbe mennesker ude på vejen?
Man kunne også vende spørgsmålet på hovedet og spørge, om det er etisk forsvarligt at lade være med at bruge selvkørende biler, hvis det kan forhindre eller mindske det samlede antal ulykker grundet men-neskelige fejl?

Den omvendte etik

Man snakker ofte om etik i brugen af data, for med alle de digitale fodspor vi efterlader af os selv på in-ternettet, kan vores data og oplysninger misbruges, hvis de ryger i de forkerte hænder. Et godt eksempel på dette er Cambridge Analytics’ misbrug af personlige data fra personlige Facebook profiler til at påvirke det seneste amerikanske præsidentvalgsresultat i Trumps favør.

Men der findes også en anden form for etiske spørgsmål, man bør stille sig selv. For hvis et menneske kan bruge data ved manuelle processer, hvorfor er det så anderledes, når en algoritme gør det?

Det er vigtigt, at vi ikke begrænser vores innovative brug af data i frygt for, hvad der kan ske i værste til-fælde. Vi kan også her vende etikken om og spørge os selv om, hvem der står til ansvar for, at patienter ikke får den bedst mulige behandling? Hvem i virksomheden skal stå til ansvar for, at man ikke forudså en forbrugertendens, som medførte, at kunderne stoppede med at købe virksomhedens produkter? Hvem skal stå til ansvar for at 98-årige Berit kunne have fået mere menneskelig kontakt, hvis SOSU-assistenten var blevet aflastet af robotter til at klare rutineprægede opgaver?

Vi har så mange teknologiske muligheder med Big Data og kunstig intelligens, fordi det giver os mulighed for at se sammenhænge i enorme datamængder, som en robot ville være langt hurtigere til at overskue og analysere end et menneske. Sammenhænge som giver os mulighed for at se nogle mønstre lang tid før vores menneskelige hjernes kapacitet kunne have opdaget dem.

Hvem har ansvaret for de tiltag, der ikke bliver ført ud i livet?

Hvis vi kan afhjælpe effektivisering- og optimeringsproblemer, og lade mennesker bruge mere ”menne-sketid” med mennesker ved at lade ny teknologi og kunstig intelligens klare de mere praktiske og rutine-prægede opgaver, hvorfor gør vi så ikke bare det? Kan man med rimelighed vende etikspørgsmålet om og soge, at det er etisk uansvarligt ikke at anvende de teknologier vi har i dag, fordi vi frygter det ukendte?

En anden afledt problemstilling er, om man kan stille mennesker til ansvar for de valg, som ikke er blevet truffet, fordi de kunne have reddet liv, sikret mennesker og dyr en bedre livskvalitet, medført besparelser for samfundet eller virksomheden etc.