Alle arrangementer
Broadcast

Julespecial – Tech trends 2020

Hvad bliver de nye store trends inden for teknologi og forretningsudvikling i 2020?

18. dec. Tilmeld dig herTak for din tilmelding!
Live webcast 18. december kl. 15:00 - 15:30

Året nærmer sig sin afslutning, og som forventet har mange tech-eksperter, fremtidsforskere og såkaldte thought leaders haft travlt med at forudsige, hvilke teknologiske trends, der kommer til at dominere 2020.

I de seneste år har det altovervejende været kunstig intelligens, som har sat dagsordenen på alverdens konferencer, virksomheders innovationsstrategier etc. Og man må sige, at AI og machine learning i den grad stadig er på alles læber. Ligeledes står datasikkerhed og cyber security stadig højt på mange virksomheders dagsorden, og det bliver det nok ved med et at gøre et stykke tid endnu.

Men hvad bliver så det nye hotte i 2020? Bliver 2020 endnu et år, hvor vi skal tale om kunstig intelligens, machine learning og robitics? Eller kommer der noget nyt og banebrydende og rydder bordet?

Traditionen tro har vi inviteret nogle af vores egne skarpsindige eksperter i broadcast-studiet for at komme med nogle kvalificerede svar på disse spørgsmål. Så vær med, når vi synger julen ind til en snak om, hvad der er os i vente i det nye kommende år.