Alle arrangementer
Masterclass

Power BI - gør data til værdifuld information

Bliv en haj til Power BI og lær hvordan du forvandler data til værdifuld information.

15. nov. Tilmeld dig herTak for din tilmelding!
ProActive, Rosenørns Allé 1, 1970 Frederiksberg 15. november kl. 09:00 - 16:00

Er du træt af at sende Excel filer rundt i organisationen? Eller svarer du hele tiden på de samme spørgsmål dag ud og ind? Måske leder du bare efter en smart måde, at dele din viden med dine kollegaer? 

Power BI er et moderne Business Intelligence værktøj fra Microsoft, som er designet til at give slutbrugeren mulighed for at arbejde med og analysere relevante data. Power BI har gjort det simpelt at lave sin egen dataløsning, hvor både datatransformering, analyse og visualisering er samlet i ét og samme værktøj.

I ProActive ved vi, at kunden kender sin forretning bedst, men vi ved også at det nogen gange kan være svært at få en dybere indsigt i al den data forretningen skaber. Vi ved, at med de rette værktøjer vil medarbejderne være i stand til at skabe nye og spændende indsigter i deres forretning. 

Hvad lærer du på kurset?

Du vil lære hvordan du arbejder med og udstiller data til din forretning. Du vil også lære, hvordan du kan lave enkle dataændringer og, hvor nemt det kan være at lave eksempelvis år-til-år sammenligninger på alt fra salgstal til lagerværdier. Udover at bruge selve Power BI værktøjet, vil du også lære, hvordan du nemt og elegant kan dele dine visualiseringer med dine kollegaer.

Målgruppe: Analytikere, controllere og andre, der allerede bruger Excel, der gerne vil have kendskab til og arbejde med Self-Service Business Intelligence. Vi anbefaler dog, at du efterfølgende har mulighed for at arbejde videre med det i din organisation.

Deltagerne medbringer egen PC til hands-on labs.

Pris: 3.500 kr. inkl. forplejning. (Du får tilsendt en faktura, når kurset er afholdt)

Selvom du har været på kursus hos os, og uanset hvor godt vi gør vores arbejde, så ved vi at du efterfølgende kan komme i en situation, hvor du får brug for en hjælpende hånd til at komme videre. Vi tilbyder derfor, som en del af kurset, at du efterfølgende kan få besøg af en vores Power BI eksperter til en hel dags fokus på Power BI, til 3.500 kr. (under halvpris).

Agenda

Konfigurering af Power BI Desktop

  • Gennemgang af de basale features i Power BI og hvordan man integrerer med Excel

Import af data fra forskellige kilder

  • Gennemgang af hvordan man importerer data fra forskellige datakilder

Transformering og arbejde med data

  • Gennemgang af hvordan man behandler data før det bruges til rapportering

Design og datamodellering

  • Gennemgang af hvordan man strukturerer data og fjerner unødig ”snavs”.

Beregninger

  • Gennemgang af hvordan man laver simple beregninger, som giver Excel baghjul

Visualisering af data

  • Gennemgang af hvordan man laver korrekte visualiseringer af korrekte data. Dette er en disciplin i sig selv, men vi vil forsøge at give dig nogle gode inputs med i bagagen.

Deling, sikkerhed og brug af Power BI i organisationen.

  • Gennemgang af hvordan man deler data og holder data opdateret i de modeller der produceres.

Forbindelse til allerede eksisterende BI-løsninger

  • Forslag til hvordan Power BI kan supplere og integreres med eksisterende Business Intelligence løsninger

Sagt om kurset

”Vi havde 10 personer på et Power BI kursus for at forbedre rapportering af en lang række af forskellige data i Carlsberg Danmark. Datamængderne er oftest meget store, tunge at trække ud af forskellige SAP systemer, og derudover så arbejder mange af vores salgskonsulenter på iPad, hvilket gør at Excel ikke kan bruges. Derfor kommer vi til at arbejde meget mere med Power BI, og de muligheder der ligger i dette værktøj. Selve kurset var rigtig godt, og der er flere som er gået i gang med at bygge forskellige rapporteringer.

Derudover kommer vi til at have en ’dag 2’, hvor vi får besøg af en Power BI ekspert fra ProActive. Denne gang for at få hjælp til at arbejde videre med det vi selv er gået i gang med. Denne del er lige så vigtig som selve kurset, da det kommer til at løfte brugernes brug af Power BI til et niveau, som jeg tror, kommer til at flytte os i en positiv retning.”

Martin Kjer, Carlsberg Danmark