Alle nyheder
12. juli 2016

ProActive høster priser i Toronto

ProActive modtager hæder fra Microsoft og Nintex ved Microsofts Worldwide Partner Conference i Toronto.

ProActives CEO Max Sejbæk er taget til Toronto for at deltage i Microsofts årlige Worldwide Partner Conference og for at pleje det gode partnerskab med Microsoft og andre Microsoft partnere som Nintex, Metalogix m.fl. og ikke mindst for at blive orienteret om Microsofts strategiske målsætninger for det næste år.

Sædvanligvis benytter Microsoft lejligheden til at hædre de partnere, som i særlig grad har udmærket sig på deres respektive hjemmemarkeder i årets løb.

ProActive kåret som Country Partner of the Year 2016

ProActive vandt som bekendt prisen som Årets Microsoft Partner 2015 ved Microsofts prisuddeling for deres danske partnere. Det udløser automatisk prisen som Country Partner of the Year 2016. Det er andet år i træk, at ProActive modtager prisen Country Partner of the Year.

“The 2016 Partner of the Year Award winners and finalists represent the most innovative and transformative work being done across our partner community. It is important to recognize and celebrate the value and opportunity these solutions create for our mutual customers. Congratulations to all of this year’s winners and finalists on this tremendous achievement.”

Gavriella Schuster, general manager, Worldwide Partner Group, Microsoft

ProActive vinder Nintex Partner Award i kategorien Mobile Innovation

Microsoft er dog ikke ene om at uddele priser til partnere; Nintex benytter ligeledes lejligheden til at præmiere og hylde deres bedste partnere. ProActive var som en af de førende Nintex partnere i EMEA regionen en blandt to andre finalister om at modtage en pris inden for kategorien Mobile Innovation. Ved Nintex’ eget partnerarrangement i Toronto blev spændingen så udløst, da ProActive blev udråbt som vinderen af prisen.

Nintex’ VP of Channels & Product Marketing Josh Waldo begrunder udvælgelsen af ProActive som vinder med følgende ord:

“ProActive is a well-deserving winner in the 2016 Nintex Partner Awards. Nintex’s success is based on the success of our global partner network and our 6,000-plus customers. From automating workflows and the generation of documents to close sales deals faster, to securing approvals to bring new products to market, to streamlining the employee onboarding process – everyone who is part of the Nintex community is positively improving the way in which we work.”

Tak for anerkendelsen

Det betyder naturligvis meget for vores virksomhed at modtage disse priser og denne anerkendelse af vores vedvarende bestræbelser på at skabe afgørende forretningsmæssige fordele for vores kunder. Anerkendelsen er med til at give os en stærk tro på, at vi gør en væsentlig forskel for at vokse vores kunders, vores partneres og vores egen forretning.