Alle nyheder
11. juli 2017

Søstrene Grene introducerer Sisterhood

Den folkekære butikskæde Søstrene Grene introducerer ”Sisterhood”, der skal bringe alle søstre (medarbejdere) tættere på hinanden.

Hos Søstrene Grene går det stærk – rigtig stærkt! Med nyt domicil i Pakhusene i Aarhus Ø, mere end 150 butikker rundt om i verden og mange nye butiksåbninger i 2017, er der sket rigtig meget for den aarhusianske virksomhed, der bygger på fortællingen om de to søstre Anna og Claras vidunderlige verden.

Sisterhood

Med det stigende antal medarbejdere og vækst i forretningen kom ønsket om at skabe en mere effektiv kommunikationsplatform for både medarbejdere og partnere med det primære fokus at øge informationsniveauet og styrke videndelingen. 

Derfor lancerede Søstrene Grene i foråret 2017 ”Sisterhood” - et nyt moderne intranet baseret på IntraActive og SharePoint Online, hvor:

  • medarbejdere får lige præcis den information, de har brug for i deres rolle og funktion
  • den interne kommunikation bibringer vigtig og rettidig forretningsmæssig viden, men er også med til at vække smil og glæde i organisationen
  • der eksisterer en effektiv kommunikationsplatform, der gør det let for medarbejdere at søge og finde den information, de har behov for, og som er med til at bringe alle søstre tættere på hinanden
  • den interne kommunikation er tilgængelig på de enheder, som medarbejderne bruger i det daglige

Lanceringen af det nye intranet er kun første fase i Søstrene Grenes nye interne kommunikationsstrategi, men med Sisterhood har Søstrene Grene fået en central platform, hvorfra de kan bygge videre.

Sisterhood intranet Søstrene Grene 

Kulturbærende platform

Centralt for Sisterhood er, at intranettet skal fungere som en kulturbærende platform. Derfor har det også været vigtigt for Søstrene Grene, at søstrenes ånd og designprofil blev en integreret del af intranettet samt at indholdet underbyggede virksomhedens værdier.

ProActive har hjulpet Søstrene Grene med at designe og implementere løsningen på rekordtid, så den var klar i forbindelse med indflytningen i det nye domicil på Aarhus Ø. 

Om Søstrene Grene

Søstrene Grene blev grundlagt i Aarhus i 1973 af ægteparret Knud Cresten Vaupell Olsen og Inger Grene, hvor den første butik åbnede på gågaden i Aarhus. Ægteparret besluttede sig for at bygge butikkens univers op omkring de to fiktive søstre Anna og Clara, der altid finder skønhed og glæde i selv de mindste ting.

I dag har Søstrene Grene over 150 butikker på verdensplan og udvikler med stor passion nye designs inden for blandt andet kategorierne interiør, papirvarer, gaveindpakning, hobby, køkken og legetøj. Så Anna og Claras vidunderlige univers og kulturen i Søstrene Grene lever videre i den nye digitale hverdag, og Søstrene Grene har i dag over en million følgere på de sociale medier.