Alle nyheder
7. maj 2014

Siemens indgår aftale med ProActive om vedligeholdelse og udvikling af SharePoint platform

Siemens Wind Power og ProActive har netop indgået 2-årig aftale om Application Maintenance og Application Development på Siemens' SharePoint platform.

Siemens Wind Power har en SharePoint platform i rivende udvikling, som er forretningskritisk for selskabets daglige drift. Derfor har Siemens Wind Power valgt at indgå en aftale med ProActive om Application Maintenance og Application Development for deres SharePoint-platform over de næste to år. 

Application Maintenance

Med service- og vedligeholdelsesaftalen overlader Siemens Wind Power ansvaret for support, deployment og vedligehold af deres SharePoint-produktionsmiljøer til ProActive. Kombineret med 24/7 emergency support giver det Siemens Wind Power mulighed for at komme i kontakt med og få assistance fra en medarbejder fra ProActive Service 24 timer i døgnet alle ugens dage, sådan som en forretningskritisk platform kræver.

Løbende udvikling af nye applikationer

Application Development-aftalen drejer sig om videreudvikling af SharePoint 2013-platformen. Således har Siemens Wind Power mulighed for at få etableret en Core platform med provisionerings-framework, med metadata og governance, hvorpå der skal etableres forretningsapplikationer og services efterhånden som nye behov opstår. 

Kombinationen af 24/7 service fra vores centralt placerede serviceafdeling, der hurtigt kan yde service i akutte situationer og SharePoint-spidskompetencer fra vores kontorer i Aarhus, København, Odense og Aalborg er et unikt tilbud, som flere og flere virksomheder efterspørger. 

Ud over Siemens Wind Power gælder aftalen også øvrige Siemens-selskaber i Danmark.

Førende leverandør af vindkraftløsninger

Siemens Wind Power er en førende leverandør af vindkraftløsninger til onshore, offshore og kyststrækninger. Danmark er kernen i Siemens’ globale vindkraftaktiviteter og hjemsted for det globale R&D center, teknologiudvikling, supply chain management, samt flere salgs- og projektledelsesfunktioner. Ud af en global medarbejderstab på over 8.000 medarbejdere arbejder 5.300 på forskellige lokationer i Danmark. Læs mere på www.siemens.com/windpower