Alle nyheder
27. januar 2017

ProActive indgår partnerskab med Repstor

ProActive indleder strategisk samarbejde med Repstor som nemt og enkelt integrerer SharePoint i Outlook og Office.

ProActive har længe ønsket at kunne levere en løsning til nemt at gemme e-mails og dokumenter i SharePoint, og som samtidig lever op til ProActives krav om en sund arkitektur.

Efter en grundig markedsanalyse har vi derfor valgt at indgå partnerskab med Repstor, som er et produkt der på overbevisende måde integrerer SharePoint i Outlook og Office.

Repstor udvider Outlook og Office med en strukturvisning over de dele af SharePoint, som er relevante for brugeren, og giver via lette drag-and-drop funktioner mulighed for fx at gemme og vedhæfte dokumenter til nye e-mails.

Det har været vigtigt for ProActive, at Repstor samtidig understøtter OneDrive for Business, Office 365 Groups, Teams osv. og i det hele taget understøtter en fremtidssikret arkitektur i SharePoint, som kan designes 100% efter kundens behov, samtidig med, at det opleves let og intuitivt for slutbrugerne. Det betyder også, at alle de arkitekturelle anbefalinger, vi i øvrigt giver, understøttes optimalt af værktøjet.

Produktet er allerede blevet anvendt hos en række af vores kunder. Derfor ved vi, at det også opfylder slutbrugernes behov i dagligdagen.

Vi ser frem til at levere mange gode løsninger til vores kunder med Repstor.