Alle nyheder
10. august 2016

ProActive satser stort på Project Online

ProActive satser på Project Online og Project & Portfolio Management som et nyt og spændende forretningsområde.

Project Server er ikke noget nyt produkt fra Microsoft, men har været på markedet i mange år. Project Server har hidtil haft et ry af at være et ganske komplekst projektstyringsværktøj med uendeligt mange muligheder inden for projekt- og porteføljestyring; så mange at det for mange projektledere og porteføljeansvarlige har forekommet lidt for tungt og komplekst i forhold til deres behov for et simpelt og brugervenligt værktøj.

Et enkelt og brugervenligt værktøj

Med introduktionen af cloud-versionen Project Online, som en service i Office 365 suiten har projektledere, projektteams, portefølje managere og ressource managers fået en et langt mere enkelt og let anvendeligt værktøj. Som Danmarks førende Office 365 partner har vi således besluttet, at tiden er moden til, at vi for alvor kaster os ind i kampen og satser seriøst på Project Online som produkt og Project Portfolio Management som forretnings- og kompetenceområde, der skal vokse.

Kombinationen af Project Online og Power BI vil styrke og gøre det muligt for vores kunder at planlægge, arbejde og analysere data, hvor som helst og på hvilken som helst enhed.

Mikkel Aude, Partner i ProActive siger: ”Vi ser betydelige fordele ved Project Online i form af større produktivitet, reduceret it-kompleksitet og øget fleksibilitet og styring. Idet Project Online leveres via Office 365, gør at det passer perfekt i ProActives strategi om at være Danmarks førende Office 365 partner og ikke mindst kunne levere hurtig værdi for vores kunder”.

Jesper Holdt, Solution Sales Professional PPM hos Microsoft siger: ”Jeg er rigtig glad for at ProActive nu også er blevet partner på Microsoft Project Online. Med deres professionalisme og fokus på kundetilfredshed er jeg sikker på, at de vil blive en førende partner på det danske marked”.

Allan Rocha, Manager hos ProActive siger: ”Jeg har arbejdet med Project Management i over 14 år og er 7 gange været nomineret til Microsoft Project MVP (Most Valuable Professional), hvilken vidner om min store lidenskab for dette område. Jeg ser rigtig meget frem til at sikre, at ProActive også bliver førende inden for disciplinen Project & Portfolio Management”.