Alle nyheder
5. november 2014

ProActive nomineret til 5 Microsoft Partner Awards

ProActive er blevet nomineret til at modtage hele 5 forskellige priser ved Microsoft Partner Award 2014.

Microsoft har netop offentliggjort hvilke partnere, der er nomineret til at modtage priser i i alt 20 forskellige priskategorier ved Microsoft Partner Award 2014; en stor anlagt begivenhed der i år finder sted i Operaen i København den 13. november.

ProActive er blevet nomineret til at modtage følgende priser:

CRM nyt skud på stammen

Det er ikke første gang ProActive bliver nomineret endsige vinder en Microsoft Partner Award. Faktisk har vi flere gange tidligere vundet de fleste af de ovenstående priser. Dog er det første gang nogensinde, at vi er nomineret i kategorien Årets CRM Partner; en kategori som vi længe har stræbt efter at gøre os gældende inden for. Nomineringen kommer således som en længe ventet anerkendelse af vores ihærdige arbejde for at opbygge et stærkt CRM team med nogle af landets dygtigste konsulenter og at levere innovative Dynamics CRM baserede løsninger til vores kunder.

Vi er stadig førende inden for Cloud

Det er også med stor tilfredshed, at vi med nomineringerne til både Årets Cloud Services (Office 365) Partner og Årets Cloud Platform (Azure) Partner kan konstatere, at Microsoft forsat ser ProActive som førende inden for deres altdominerende strategiske satsning - Cloud.

Kundetilfredshed stadig i fokus

Som måske det allervigtigste er vi meget stolte af igen i år at være nomineret til Årets Pris for Kundetilfredshed. Det har altid været og vil altid vedblive at være vores kunders forretning, som er i fokus for alt, hvad vi leverer. Derfor er det særligt tilfredsstillende, at vi igen i år over for Microsoft kan dokumentere en høj kundetilfredshed.

Om vi så også vinder nogle af disse mange herlige priser, må vi spændt vente på at se indtil den 13. november. Indtil da kan vi blot glæde os over, at både vores partnere og kunder sætter pris på vores arbejde med at skabe innovative og forretningskritiske løsninger med Microsoft teknologi.