Alle nyheder
16. juni 2015

ProActive cementerer sin position som førende Cloud partner i Danmark

ProActive er som den første Microsoft partner i Danmark blevet Guld Partner inden for både Cloud Platform (Azure og Intune) og Cloud Productivity (Office 365).

ProActive har netop tilføjet to nye Guld Partner certificeringer til rækken af Microsoft certificeringer. Det er inden for kompetenceområderne Cloud Platform (Azure og Intune) og Cloud Productivity (Office 365). Dermed cementerer ProActive sin position som den førende Microsoft Cloud partner i Danmark.

Dygtige medarbejdere med højt kompetenceniveau

De fornemme certificeringer er naturligvis ikke kommet af sig selv, men er først og fremmest opnået på baggrund af en ihærdig indsats fra vores dygtige medarbejdere. Det er således på baggrund af vores medarbejderes kvalifikationer, vores voksende portefølje af cloud kunder, der til sammen udgør over 300.000 Office 365 brugere og ikke mindst en betydelig tilgang af kunder på Azure platformen.

Giver fordele for vores kunder

Vi er naturligvis meget tilfredse med certificeringerne, der vigtigst af alt giver vores kunder adgang til en række ekstra supportmuligheder hos Microsoft. 

Mange af vores kunder vil gerne bruge cloud til andet og mere end mail-hosting. Vi har gennem de sidste 6 år oparbejdet en betydelig erfaring, som vi deler med kunderne igennem vores Adoption og Cloud Customer Advantage programmer.