Alle nyheder
5. februar 2015

MT Højgaard har fået nyt intranet

Den kendte danske byggeentreprenør MT Højgaard har fået nyt intranet baseret på vores standard SharePoint intranetløsning IntraActive.

For nyligt lancerede MT Højgaard et nyt intranet for deres ca. 1.800 medarbejdere baseret på SharePoint Online og IntraActive. Det nye intranet skal først og fremmest sikre, at strømmen af forskellige interne nyheder, når ud til de rette modtagere. 

Målrettede aktuelle nyheder til medarbejderne

Der er mange interne nyheder, der skal formidles, men det er ikke alle nyheder, der er lige relevante for alle virksomhedens medarbejdere. Det nye intranet skal gøre det nemmere for MT Højgaard at kanalisere de forskellige nyheder ud til de rette medarbejdere i forskellige afdelinger og lokationer. 

Også de medarbejdere som primært befinder sig på byggepladser kan via deres smartphone eller tablet læse nyheder fra intranettet.

MT Højgaard har mange byggeprojekter rundt omkring i verden og er således også en virksomhed, som ofte bliver nævnt i både danske og udenlandske medier. For at holde medarbejderne orienteret om dette, er der opsat et nyhedsfeed (fra Infomedia) med nyheder, hvor MT Højgaard er nævnt.

Stor begejstring blandt medarbejderne

Det nye intranet har fået en varm modtagelse blandt medarbejderne, og særligt i kommunikationsafdelingen er begejstringen til at få øje på, da det er blevet meget nemmere for dem at målrette de forskellige nyheder til de rette medarbejdere og afdelinger. 

IT Enterprise Architechture Manager Morten Lykke Jensen udtaler: ”Medarbejderne er afgjort begejstrede for det nye intranet, det har lettet kommunikationen en hel del. Og vi har store forventninger og ambitioner med den nye SharePoint platform.”

Platform til videndeling og samarbejde

Nu hvor der er kommet styr på formidlingen og målretningen af nyheder internt i organisationen er næste skridt at tage fat på den organisatoriske vidensdeling og samarbejde. MT Højgaard har f.eks. opbygget et videnssystem i Notes, som man også gerne vil have flyttet over i SharePoint, så man har én central platform for vidensdeling. 

Ligeledes har den projektorienterede organisation behov for et sted at kunne samarbejde på tværs af lande og afdelinger. Alt i alt er målet på sigt at udnytte de funktionaliteter SharePoint stiller til rådighed til at understøtte forretningen.