Alle nyheder
28. oktober 2016

ProActive nomineret til fem Microsoft Partner Awards

ProActive er blevet nomineret til fem priser ved Microsoft Partner Awards 2016.

ProActive har en efterhånden lang historie med at sætte rekorder ved Microsofts årlige prisuddeling Microsoft Partner Awards, f.eks. har ProActive som den eneste Microsoft partner i Danmark vundet selve hovedprisen - Årets Microsoft Partner – hele tre gange (2010, 2014 og 2015).

I år er det dog ikke blevet til nogen nye rekorder, men vi er alligevel utroligt glade og stolte over at være blevet nomineret til fem priser i følgende kategorier:

Microsoft Partner Awards 2016 - nomineringer

  • Årets Future Workplace Partner
  • Årets Customer Innovation Partner
  • Årets Cloud CRM Partner
  • Årets Cloud Adoption Partner
  • Årets Cloud Infrastruktur Partner

Afspejler seneste års strategiske fokus

ProActive har tidligere været nomineret til priskategorierne CRM og Adoption, som efterhånden må betragtes som nogle af vores gamle erfarne forretningsområder. Ellers er de øvrige tre priser Future Workplace, Customer Innovation og Infrastructure nye på repertoiret.

Samlet afspejler disse nomineringer tydeligt både bredden og dybden af det vi som den strategiske Microsoft partner kan tilbyde vores kunder og de forretningsområder, vi har fokuseret særligt på i det seneste år. Herunder vores strategiske fokus på at udnytte de nyeste cloud services fra Microsoft til at forme fremtidens digitale arbejdsplads, vores fortsatte fokus på at hjælpe vores kunder og deres medarbejdere til at udnytte flere af de nye værktøjer, de har fået stillet til rådighed med Office 365 og ikke mindst vores fokus på at hjælpe vores kunder med at flytte hele deres infrastruktur i skyen på en Microsoft Azure platform for at udnytte de mange forretningsmæssige fordele det medfører.

Spændingen udløses på torsdag den 3. november, når Microsoft udråber vinderne ved den store prisfest i deres eget domicil i Lyngby.