Alle nyheder
26. juni 2015

Møblér forbedrer den interne kommunikation med nyt intranet

Møbelkæden Møblér løfter den interne kommunikation og dialogen med butikkerne med en IntraActive intranetløsning.

Møblér ønskede et nyt intranet, som kunne lette kommunikationen og distributionen af nyheder ud til butikkerne i kæden og en tilhørende billedbank som kunne give butiksmedarbejdere, reklamebureauer og aviser en lettere adgang til at hente billeder og information om produkter, brands og fabrikanter. 

Valget faldt på IntraActive

På det gamle Umbraco-baserede intranet, var det udsendelsen af nyheder blevet en både besværlig og langsomlig proces.
 
”Vores eksisterende intranet var for langsomt og forkert struktureret, og derfor skulle vi have nyt intranet. Vi valgte IntraActive Intranet, fordi det er Value-for-Money, hurtigt at implementere og baseret på standardiseret teknologi”, siger direktør Thomas Hagerup. 
 
Da Møblér søgte i markedet efter en ny løsning, var der flere som uafhængigt af hinanden pegede på ProActives SharePoint baserede intranetløsning IntraActive. Udover selve standardløsningen ønskede man at få tilføjet en billedbank og et bestyrelsessite til løsningen.
 
Gennem et kortere afklaringsforløb med en række workshops fik Møblérs projektteam og ProActives konsulenter i fællesskab afklaret organisationens forretningsbehov og særlige ønsker til løsningen, herunder ønsker til forskellige kalendere, bannerreklamer, marketingmateriale, produktkataloger og leverandørlister. 
 
Samtidig havde Møblér en klar vision for, hvordan det nye intranet skulle se ud, og hvordan det skulle fungere. 

Brugerne er begejstrede

Det har lige fra starten, allerede inden valget af IntraActive blev truffet, været alfa omega for direktøren Thomas Hagerup, som selv er administrator for det nye intranet, at løsningen skulle være intuitiv og nem at anvende for medarbejderne og brugerne ude i butikkerne såvel som administrator og redaktører. 
 
Nu er løsningen leveret og taget i anvendelse, og brugerne er meget begejstrede for det nye intranet, som i høj grad har lettet nyhedsformidlingen i organisationen og gjort det langt nemmere for eksterne samarbejdspartnere at få adgang til diverse materialer.

"Vores nye intranet er allerede en så integreret del af hverdagen, at jeg ikke spekulerer over det – og det er da et godt tegn. Vi brugte QuickPoll til at måle tilfredsheden med den nye løsning, og medlemmerne var generelt meget tilfredse", siger Thomas Hagerup