Alle nyheder
30. september 2013

Dansk Erhverv relancerer røveri-databasen Crimestat

Dansk Erhverv og detailbranchen er gået sammen om Crimestat databasen, som nu relanceres i en forbedret udgave i skyen på en Windows Azure platform.

Et værktøj til forebyggelse af røverier

Crimestat er en database med beskrivelser af røverier. Databasen er lanceret i et samarbejde mellem Dansk Erhverv og detailbranchen og har fået navnet Crimestat. Tanken er, at en butik indrapporterer alle oplysninger om et røveri, så snart det er begået. Og derefter kan andre butikker se oplysningerne i anonymiseret form.

De informationer, der rapporteres ind i Crimestat, skal skabe et overblik over den øjeblikkelige situation og dermed være et værktøj til at styrke forebyggelsen af røverier.

Samarbejde med Rigspolitiet

Dansk Erhverv har på baggrund af Crimestat startet et samarbejde med Rigspolitiet. Samarbejdet består hovedsageligt af en løbende dialog om de overordnede tendenser, som man nu også vil kunne måle via Crimestat. Der indsamles endvidere informationer via Crimestat, som overdrages til Politiet i efterforskningsøjemed.

Forbedret løsning der er billigere at drive

Relanceringen af Crimestat sker i forbindelse med en udbygning af funktionaliteten i løsningen, som ProActive har stået for. I samme ombæring har Dansk Erhverv på ProActives anbefaling valgt at drifte løsningen i skyen på Microsofts Cloud platform Windows Azure. Der er en god besparelse ved at lade Microsoft stå for både drift og vedligeholdelse af serverne.

Besparelserne er dog ikke det eneste, som sekretariatschef Torben E. Hoffmann Rosenstock fra Dansk Erhverv er tilfreds med.

Om samarbejdet med ProActive udtaler han:”Samarbejdet med ProActive har fungeret rigtig godt. Det er dygtige folk, der holder hvad de lover. De har leveret et flot stykke arbejde, som har gjort Crimestat endnu bedre end den var i forvejen. ProActive har skabt en både robust og fleksibel platform, der kan imødekomme brugerens ønsker, og herved et langt bedre produkt end vi havde tidligere”. 


For yderligere information kontakt sekretariatschef Torben E. Hoffmann Rosenstock eller ProActive.