Alle nyheder
4. marts 2015

BEUMER Group lancerer globalt intranet

Den internationale industrikoncern BEUMER Group har netop lanceret et globalt intranet for 3700 medarbejdere.

Efter et intensivt udviklingsforløb på knap seks måneder gik BEUMER Group for nylig live med et nyt intranet, som skal være med til at sikre bedre intern kommunikation og fremme samarbejde mellem koncernens 3700 medarbejdere på tværs af forretningsenheder og lokationer verden over.

Det nye globale intranet kommer til at være en central drivkraft i missionen om at skabe et forenet BEUMER, nedbryde siloer og forene forskellige kulturer i forbindelse med opkøb af nye selskaber. Det skal således være med til at skabe større gennemsigtighed og synergi i den globale organisation, frigøre ressourcer og mindske dobbeltarbejde og tidspilde ved at understøtte centrale forretningsprocesser.

IntraActive i et ”Global Enterprise” set up

Løsningen er udviklet i tæt samarbejde med BEUMER Group i Beckum og Aarhus, hvor vi har taget udgangspunkt i nøglekomponenterne i ProActives standard intranetprodukt IntraActive og passet dem ind i et global entreprise miljø, således at funktionerne fungerer på forskellige sprog på tværs af regioner, business units og mange forskellige systemer.

Målrettede nyheder automatisk på mange sprog

En nøglefunktion på det nye globale intranet er at kunne publicere og målrette nyheder til forskellige lokationer og forretningsenheder. Det er således blevet langt nemmere for BEUMER Groups interne kommunikationsmedarbejdere at publicere nyheder og sikre, at de når ud til de medarbejdere, som de er relevante for.

BEUMER Group har erkendt, at selvom man har engelsk som koncernsprog, er der megen viden og information, der går tabt, hvis man ikke lokalt kan kommunikere på sit lokale sprog. Det har særligt erfaring fra Kina vist. Derfor har man valgt at tilføje en såkaldt Multi Language Translations til News applikationen. Det giver en meget brugervenlig funktion, som automatisk oversætter både globale og lokale nyheder i selve nyhedsflowet, således at medarbejderne kan læse nyhederne på deres lokale sprog.

”BEUMER Connect spiller en vigtig rolle i forhold til at forene BEUMER Group og skabe en fælles virksomhedsidentitet og kultur, som er en vigtig del af vores forretningsstrategi. BEUMER Connect gør det muligt at nå ud til alle brugere i gruppen og samtidig målrette informationer, så de er tilgængelige for de relevante målgrupper. Vi er rigtig godt tilfredse med resultatet og glæder os til at videreudvikle Connect”, siger Eldon James, Director IT Worldwide, BEUMER Group

Adoption og Governance

En væsentlig del af projektforløbet og den globale udrulning, har været fokus på end user adoption og governance til at sikre, at brugerne tager godt imod det nye intranet og tager de nye funktionaliteter i brug samt at sørge for, at administratorerne har de bedste forudsætninger for at styre brugen og udvikle og vedligeholde platformen.

Agil implementering inden for tid og budget

Projekt- og implementeringsforløbet er eksekveret med brug af agile principper og praktikker som sprints, demoer, stand up, løbende test, burn down, KANBAN-board mv. Den kraftige involvering af BEUMER Group i hele implementeringsforløbet og brugen af agile værktøjer, har været kraftigt medvirkende til et yderst konstruktivt og effektivt samarbejde uden ”big bang”-overraskelser op til lanceringsdatoen og en høj kvalitet af den implementerede løsning.

”Udviklingen af løsningen er foregået i tæt samarbejde med ProActive, som gennem deres ProEx scrum baserede projektmodel, har leveret et rigtigt godt og professionelt stykke arbejde. Generelt har projektet været præget af en konstruktiv dialog hele vejen gennem forløbet, og vi har haft god gavn af rådgivning og sparring både ift. den tekniske løsning, men også de "blødere dele", som er vigtige for implementering af løsningen i forretningen ”, siger Jakob Asschenfeldt Schmidt, Project Manager, BEUMER Group

Udviklingen fortsætter

Lanceringen af det nye globale intranet markerer blot afslutningen af første fase i den overordnede udviklingsstrategi. Udviklingen stopper ikke her. I følgende faser vil fokus være på få etableret Projects Portals og Sociale features på SharePoint platformen, og endelig aktivering af yderligere forretningsapplikationer med integration til øvrige systemer.

Om BEUMER Group

BEUMER Group er en ledende international koncern inden for intern logistik på områderne transport, lastning, palletering, emballering samt baggage- og pakkesortering. Den danske virksomhed Crisplant med hovedsæde i Aarhus, blev i 2009 en del af BEUMER Group. Læs mere om BEUMER Group her