Alle nyheder
27. november 2014

Aon implementerer Dynamics CRM baseret produktivitetsløsning til mæglere

Aons forsikringsmæglere får ny løsning til at beregne forsikringspræmie på en nem og effektiv måde.

Aon Denmark A/S har implementeret en mæglerløsning baseret på Microsoft Dynamics CRM. Løsningen gør det muligt for de forskellige forsikringsmæglere at beregne, sammenligne og præsentere forsikringspræmie for kunderne i et og samme system.

Tidligere skulle en mægler indhente tilbud manuelt hos de forskellige forsikringsselskaber og manuelt lave en samlet oversigt, men nu er hele beregningsprocessen automatiseret og mægleren kan få beregnet de forskellige præmier blot ved at indtaste forsikringsoplysninger ét sted.

Effektiv genanvendelse af Dynamics CRM

Selvom løsningen indeholder kompleks beregningslogik, kunne løsningen implementeres relativt hurtigt. Det skyldes, at Aon Risk Solution - Affinity allerede anvendte Dynamics CRM til at understøtte deres forretningsprocesser.

Affinity-løsningen, som også er leveret af ProActive, bliver brugt til at beregne forsikringer til Aons kunder på tværs af kundesegmenter. Denne løsning kunne genbruges som skabelon til den nye mæglerløsning, hvilket betød, at CRM-delen og beregningslogikken allerede var på plads, og mæglerprojektet kunne således fokusere på at samle og aggregere information fra flere forsikringsselskaber.  

Eksemplet vidner om værdien af at investere i en standard platform som Microsoft Dynamics CRM. Platformen kan nemt udvides til at understøtte ændringer i forretningen eller til at understøtte nye områder i en virksomhed.

Forkromet overblik i lækker brugergrænseflade 

Løsningens brugergrænseflade er centreret omkring wizard i et smart responsivt design, baseret på den allernyeste teknologi, der understøtter både PC-skærme og mindre skærme på mobile devices. Det betyder, at forsikringsmægleren kan indtaste alle nødvendige forsikringsoplysninger i et og samme skærmbillede og på den måde have overblikket over de mange forsikringsobjekter og forsikringsprodukter.

Hele processen på et skærmbillede

Efter at alle oplysninger er indtastet kan, forsikringsmægleren se en sammenligningsvisning over alle forsikringer i stil med forsikringsguiden.dk, hvor priser, betingelser og dækninger kan sammenlignes. Fra samme side kan mægleren, baseret på kundens valg, vælge det bedste tilbud, godkende dette og sende et tilbudsbrev via CRM. Hele denne proces foretages på den samme side; også med en tablet når han er på farten. En kæmpe produktivitetsforbedring i mæglernes arbejde.

Begge projekter er leveret i tæt samarbejde med Aon.

Om Aon 

Aon Denmark hører som selskab under Aon plc, verdens største konsulenthus indenfor Risk and Human Capital. Aon i Danmark er en del af et globalt netværk med 500 kontorer i 120 lande og i alt 65.000 medarbejdere - heraf 280 i Danmark.

Aon rådgiver deres kunder, når de skal have placeret deres forsikringsprogrammer i markedet. Aon hjælper med at skabe gennemsigtighed i markedet ved at overvåge og afsøge udbuddet af forsikringer, således at kunderne får en samlet løsning, der både på pris og dækning er optimal i forhold til mulighederne i markedet.

Læs mere om Aon her

Hvis du vil vide mere om hvordan løsningen anvendes i virksomheden, kan du kontakte Inger Marie Jensen fra Aon.