Tilbage

Senior Project Manager

Brænder du for at stå i spidsen for innovative IT projekter, til nogle af Danmarks største virksomheder, og har du lyst til at anvende agile metoder og værktøjer, til at skabe løsningerne i et tæt samarbejde med kunden og projektteamet? Så kan det være lige dig vi søger til en stilling som Senior Project Manager på vores kontor i København.

Om stillingen

Som Senior Project Manager i ProActive indtager du en nøgleposition i virksomheden. Du er overordnet ansvarlig for leverancen af de enkelte projekter i forhold til de opsatte rammer og forretningsmæssige mål.

Vi arbejder med anerkendte og efterprøvede projektledelsesmodeller og værktøjer som SCRUM og Prince2.

De primære arbejdsopgaver vil være at:

  • Varetage den daglige dialog med kunden
  • Motivere teamet samt styre og planlægge arbejdsopgaver
  • Planlægge og aftale projektgrundlag og tidsplan for projektforløbet
  • Styre projektets budget og deadlines i henhold til kontrakten
  • Varetage ændringshåndtering og rapportering til styregruppen
  • Deltage i de tværgående ledelses- og projektrelevante opgaver
  • Bidrage og deltage aktivt i salgsfremmende aktiviteter

Du vil kort sagt være den overordnede ansvarlige for, at vi kan vinde og succesfuldt levere store og komplekse løsninger, som hjælper vores kunder med at forbedre deres forretning.

Vi kan tilbyde dig et stærkt fagligt netværk i en kultur, hvor vi ikke er bange for at hjælpe hinanden. Projektlederne mødes jævnligt og udveksler erfaringer og sparrer omkring konkrete projektsituationer, og vi forventer selvfølgelig, at du både vil bruge og bidrage til vores faglige netværk.

Om dig

Vi forventer at du har en mellemlang eller længere teknisk uddannelse, som er relevant i forhold til at agere som IT projektleder i grænselandet mellem IT og forretning (eksempelvis datamatiker, ingeniør, datalog, cand.merc, cand.it). Derudover ser vi gerne at du har følgende faglige egenskaber:

  • Du har minimum 5 års erfaring som succesfuld IT projektleder – enten i en lignende stilling i et konsulenthus eller som intern projektleder i en større virksomhed
  • Du har gerne kendskab til og erfaring med en eller flere af Microsofts produkter (SharePoint, Dynamics 365, BI mv.)
  • Du har en god forretningsmæssig forståelse og tilgang til dit arbejde
  • Du er velformuleret i skrift og tale

Erfaring med og/eller certificering i Prince2/PMI og agile metoder vil være en fordel, men ikke et krav.

Som Senior Project Manager i ProActive forventer vi endvidere, at du som person besidder følgende egenskaber:

  • Du har et godt overblik og et positivt sind
  • Du er god til at kommunikere og har stærke people skills
  • Du evner at etablere og vedligeholde relationer
  • Du tænder på teamwork, men har også en stærk personlig gennemslagskraft
  • Du udstråler selvtillid og er god til at motivere
  • Du trives i en rolle med lige dele administration, ledelse og account management

Hvad kan vi tilbyde dig?

I ProActive vægter vi højt, at vores arbejdsplads skal være et rart og udviklende sted at være. Vi kan derfor tilbyde dig en hverdag fyldt med udfordringer såvel fagligt som personligt.

Du vil blive en del af en kultur hvor vi har det gode kollegaskab, vidensdeling og personlig udvikling i højsædet og du vil hurtigt opdage, at det at arbejde i ProActive ikke kun er drevet af det der står på din lønseddel.

Ansøgning

Send din ansøgning og CV til job@proactive.dk og anfør ”Kandidat – Senior Project Manager” i emnefeltet. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du også velkommen til at kontakte Christian Duus-Lund.