Tilbage

Senior Developer

Er du en erfaren udvikler, der brænder for agile udviklingsprincipper og de nyeste teknologier? Elsker du de udfordringer, der ligger i, at arbejde med store komplekse løsninger hos nogle af Danmarks største offentlige og private virksomheder? så kan det være lige dig vi leder efter!

Vi har rygende travlt i ProActive og ønsker derfor at styrke vores udviklerteam med endnu flere dygtige senior udviklere på vores kontor i København.

Dine arbejdsopgaver

Du vil komme til at indgå i et projektteam, hvor der vil være mange parallelle aktiviteter kørende samtidigt, og hvor du sammen med den øvrige del af teamet skal sikre en succesfuld implementering. I hele processen vil dine analytiske evner, din tekniske kreativitet og dine samarbejdsevner være essentielle.

Dine primære arbejdsopgaver vil være centreret omkring projekter, der gennemføres inden for Microsofts produktportefølje.

Dette indebærer blandt andet følgende tekniske aktiviteter:

  • Deltage i opstartsarbejde med fokus på Proof of Concept, f.eks. opsætning af demo, integration til andre systemer m.m.
  • Teknisk løsningsdesign
  • Udvikling med C#, TypeScript, PowerShell og AngularJS
  • Viden om, hvad der virker på nettet
  • En høj kvalitetsstandard
  • Udvikling af interface
  • Udvikling af specialmoduler
  • Dokumentation
  • Undervisning

Arbejdsopgaverne kan udvikle sig over tid, både med henblik på behov og efterspørgsel, men også afhængigt af dine kvalifikationer og evner.

Dine kvalifikationer

Vi ser gerne, at du har en længerevarende relevant akademisk uddannelse, fx datalog, ingeniør eller cand.scient (matematik). Du har minimum 3 års erfaring med opsætning af miljøer og automatisering af processer. Vi lægger ligeledes stor vægt på, at du kan arbejde selvstændigt, metodisk og struktureret, samt at du evner at videreformidle dit arbejde både som skriftlig dokumentation og i mundtlig overlevering.

Derudover forventer vi, at du har følgende tekniske egenskaber:

  • Erfaring med objektorienteret programmering
  • Erfaring med TypeScript og AngularJS
  • Erfaring med C# og PowerShell
  • Erfaring med software patterns og best practices inden for programmering
  • Gerne erfaring med SharePoint
  • Gerne kendskab til Microsoft Azure
  • Gerne erfaring med Visual Studio Online

Derudover er det vigtigt for os, at du værdsætter og trives i et uformelt og lærende miljø, hvor vi alle sætter en ære i at dele viden og erfaringer.

Hvad kan vi tilbyde dig?

Du vil blive en del af en virksomhed, som for tredje gang er kåret som Microsoft Partner of the Year. Hos os får du en hverdag, hvor du er tæt på beslutningsprocesserne i en mellemstor organisation i vækst, som er præget af kompetente og nysgerrige kollegaer, der arbejder for interessante, krævende og innovative kunder. Vi går op i at skabe en arbejdsplads, der er stimulerende for vores medarbejdere, både på et fagligt og personligt plan, og du vil snart opdage, at det at arbejde for ProActive ikke kun er drevet af det, der står på din lønseddel.

Ansøgning

Kan du genkende dig selv i ovenstående?Så send din ansøgning og CV til job@proactive.dk og anfør ”Kandidat – Senior Developer” i emnefeltet.

Har du yderligere spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Peter Skjødt.