Tilbage

Receptionist (Barselsvikariat)

Har du lyst til, at blive en del af en dynamisk virksomhed, hvor to dage aldrig er ens? Er du effektiv og serviceminded, og er du altid smilende?

Kan du sige ja til ovenstående, så er det lige dig vi leder efter, til et barselsvikariat i vores reception.

ProActive er en international virksomhed med ca. 160 medarbejdere fordelt på 5 lokationer, med hovedsæde lige ud til søerne i København. Da vores ene receptionist er på barsel, søger vi nu en smilende og struktureret barselvikar som, i samarbejde med vores anden receptionist, skal varetage den daglige drift af vores front desk.

Vi tilbyder en deltidsstilling, på ca. 25 timer om ugen, hvor den primære opgave er, at være ansvarlig for en præsentabel og velfungerende reception, så alle kollegaer, gæster og kunder i huset bliver mødt med et smil. Du vil arbejde på vores kontor på Rosenørns Allé 1 på Frederiksberg, og du vil referere til Office Manageren. Udover ProActive, er der 6 andre virksomheder i huset, som receptionen ligeledes servicerer.

Om dine opgaver

  • Medansvarlig for receptionen, herunder modtagelse af husets gæster og evt. mødeopdækning
  • Daglig behandling af interne mails
  • Behandling af post og forsendelser
  • Diverse print/kopi opgaver, fx indbinding af tilbudsmateriale
  • Varebestillinger af fx vand, kaffe og kontorartikler, samt opfyldning af disse
  • Rejse- og hotelbestillinger
  • General administrativ support til kollegaer i huset
  • Ad hoc opgaver

Om dig

Vi er på udkig efter en receptionist (M/K) over 18 år. Derudover ser vi gerne, at du er:

  • God til at arbejde selvstændigt og træffe hurtige beslutninger
  • Smilende og imødekommende
  • Serviceminded
  • Struktureret og har en god ordenssans
  • Høj arbejdsmoral og mødestabil
  • Erfaren bruger af Office-pakken og Outlook
  • Du er flydende i dansk skrift og tale og behersker engelsk skrift og tale på højt niveau

Hvad kan vi tilbyde?

Du bliver en del af en dynamisk virksomhed, hvor der aldrig er to ens dage. Du kommer til at interagere med mange forskellige mennesker hver dag i et uhøjtideligt arbejdsmiljø. Arbejdstiden ligger i tidsrummet mandag-fredag fra kl. 08.00 til ca. 13.00. Vi tilbyder gode arbejdsvilkår og løn efter kvalifikationer.

Ideelt set, kan du starte allerede onsdag d. 21 september, men vi vil selvfølgelig være fleksible med startdatoen.

Ansøgning

Er du interesseret? Så send din ansøgning samt dit CV til job@proactive.dk og skriv "Receptionist" i emnefeltet. Har du spørgsmål vedrørende stillingen er du velkommen til at kontakte HR Business Partner Luna Spindler Nielsen på telefon 2829 2181.

 

Læs mere om ProActive på vores hjemmeside, eller besøg vores Facebook eller LinkedIn.